KÆMPESEJR TIL BEARS I RANDERS

Bears fik den anden kæmpesejr i Basketligaen, da Randers blev sønderbombet i anden halvleg af kampen i Arena Randers.

Randers Cimbria stillede op uden Charlie Burgess, der manglede sin spilletilladelse. Chris Nielsen var pga en lyskeskade tvivlsom, men spillede første halvleg inden han trak sig ud.

Bears, der i kampen gav debut til 17­-årige Sylvester Berg, startede bedst og bragte sig foran 7-0 inden Bonell Colas satte fem point i træk. Cimbria fik igen reduceret, da Bears fik slået et hul til 18-9 og stillingen efter ti minutter var 23-17.

I anden periode havde Bears fortsat svært ved at stoppe Colas og Chris Nielsen, der i alt scorede 25 point inden pausen, hvor Bears førte 50-34.

Efter pausen scorede pausen de første otte point, og afgjorde definitivt kampen. Selvom randrusianerne gik på et 7-0 run i slutningen af perioden, blev denne vundet af Bears med 23-13. I fjerde periode gik det helt galt for hjemmeholdet, der blot scorede seks point og tog imod 38. Thomas Lærke scorede 14 af sine 18 point i sidste periode.

Kampen endte med de bizarre ciffre 111-53, men der er ingen tvivl om at Cimbria bliver meget bedre med Charlie Burgess på holdet, og hvis Chris Nielsen spiller hele kampen.

Bears spiller igen søndag, når SISU kommer på besøg. SISU tabte torsdag hjemme mod Stevnsgade.

Point: Michel Diouf 28, Thomas Lærke 18 (14 i fjerde periode), Nicolai Iversen 12, Aladdin Barakeh 11, Darko Jukic 11, Sebastian Åris 8, Mikkel Plannthin 8, Keane Thomann 6, Jacob Meller 4, Carles Bivia 3, Sylvester Berg 2, Morten Sahlertz 0

Randers Cimbria: Bonell Colas 19, DJ Smedley 11, Chris Nielsen 10
 

𝐒𝐭𝐨𝐫𝐬𝐞𝐣𝐫 𝐦𝐨𝐝 𝐊𝐞𝐢𝐥𝐚 𝐂𝐨𝐨𝐥𝐛𝐞𝐭
15 okt 2024

𝐒𝐭𝐨𝐫𝐬𝐞𝐣𝐫 𝐦𝐨𝐝 𝐊𝐞𝐢𝐥𝐚 𝐂𝐨𝐨𝐥𝐛𝐞𝐭

Bakken Bears fik en overbevisende sejr over estiske Keila Coolbet og fik dermed sin...
𝐄𝐬𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐦𝐨𝐝𝐬𝐭𝐚𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐄𝐍𝐁𝐋 
11 okt 2024

𝐄𝐬𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐦𝐨𝐝𝐬𝐭𝐚𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐄𝐍𝐁𝐋 

Tirsdag d. 15. oktober drager vi til vores første udebanekamp i ENBL. Her venter...
NEWS ARCHIVE