Tobin Carberry optimistisk inden returopgør: Vi har flere tricks i ærmet

Bakken Bears leverede onsdag aften en formidabel indsats mod det israelske klassemandskab fra Ironi Ness Ziona med en sejr på 91 – 74 i det første opgør i FIBA Europs Cups 1/8-finale. De danske mestre kom vanskeligt fra start i kampen med mange brændte afslutninger og boldtab til stor frustration for holdet. “Bjørnene” forsøgte derfor at indhente forspringet ved at forsøge med nogle hurtige treere, der heller ikke lykkedes. De danske mestre havde brug for at slå koldt vandt i blodet, og derfor foretog man også en velovervejet timeout for at få styr på nerverne, udtalte Tobin Caberry efter kampen:

“Vi foretog en hurtig timeout, eftersom vi begyndte kampen med alt for mange nerver. Det var tydeligt for enhver, at tingene ikke gik, som vi ønskede det i begyndelsen. Vi havde håbet at komme meget bedre ud, da det potentielt kan have kæmpe betydning for vores forhåbninger om at skabe et godt udgangspunkt. Vi var enormt spændte og ønskede for alt i verden at komme eksplosivt ud for de mange tilskuere, og det påvirkede os muligvis på en negativ måde. Vi ønskede det måske for meget.”

Bakken Bears kom også væsentlig bedre ud efter timeouten, hvor maskineriet så småt begyndte at rulle. Holdet spillede med langt mere ro og overskud. Aarhusianerne arbejdede sig langsomt ind i kampen, og det gav liv på lægterne. Stemningen var fremragende med en imponerende lydkulisse fra de fremmødte tilskuere. Tobin Carberry peger da også på, at tilskuerne havde en væsentlig aktie i kampens udfald i samspil med truppens kvalitet i bredden:

“Vi formåede dog at finde tilbage til vores vante spil, og det var ikke mindst takket være de fantastiske fans til aftenens opgør. De gav os en enorm energi, og den lukrerede vi på gennem hele kampen. Det var helt fantastisk. Det var som at spille med en ekstra mand, og det er vigtigt i denne type kampe. Alle spillere fra holdet kom ind og gjorde god figur, og det gjorde blandt andet udslaget i dag. Ironi virkede trætte til sidst, efter vi havde forsøgt at presse tempoet op gennem hele kampen.”

Steffen Wichs tropper tager med sejren på 91 – 74 et forspring på 17 point med sig til returopgøret i Israel om en uge onsdag den 13. marts. Der er dog til trods for det fordelagtige udgangspunkt, intet der er afgjort endnu. Man møder fortsat et klassemandskab, men danskerne har forsat flere strenge at spille på, fortæller Tobin Carberry:

“Returkampen bliver et helt andet opgør. De har nogle åbenlyse kvaliteter, som vi skal forsøge at lukke ned for igen. Vi har dog nogle flere tricks i ærmet, som vi vil forsøge at overraske dem med. Det bliver en vanskelig opgave på en svær udebane, men med udtrykket fra i dag in mente, så tror jeg helt bestemt på chancerne for videre avancement.”

Returopgøret spilles onsdag den 13. marts klokken 20:00 og kan følges på Fanseat.com.

𝐍𝐲𝐭𝐚̊𝐫𝐬𝐬𝐞𝐣𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬
30 dec 2024

𝐍𝐲𝐭𝐚̊𝐫𝐬𝐬𝐞𝐣𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬

På årets næstsidste dag vandt Bakken Bears over BC Copenhagen efter en kamp med...
𝐄𝐥𝐞𝐧𝐝𝐢𝐠𝐭 𝐚𝐧𝐝𝐞𝐭 𝐪𝐮𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐭𝐚𝐛𝐞𝐫 𝐤𝐚𝐦𝐩𝐞𝐧
27 dec 2024

𝐄𝐥𝐞𝐧𝐝𝐢𝐠𝐭 𝐚𝐧𝐝𝐞𝐭 𝐪𝐮𝐚𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐭𝐚𝐛𝐞𝐫 𝐤𝐚𝐦𝐩𝐞𝐧

I et særdeles velbesøgt Forum Horsens vandt Bakken Bears tre ud af fire quarters,...
Sikker sejr over BK Amager
21 dec 2024

Sikker sejr over BK Amager

Bakken Bears vandt en ganske sikker sejr på 105-72 over BK Amager. Flere unge...
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
NEWS ARCHIVE