Finaleplads på spil

Torsdag kan Bakken Bears sikre sig en plads i DM-finalerne 2020/21, hvis holdet lykkes med at besejre Svendborg Rabbits i den tredje semifinalekamp. Fynboerne kan med en sejr torsdag trække serien i kamp fire, der eventuelt spilles på deres hjemmebane mandag.

De to første kampe har været tætte, om end resultaterne ser overbevisende ud. Bears vandt 106-90 i Aarhus i det første opgør og med 119-101 i mandagens kamp to i Svendborg. De 119 scorede point er det højeste antal i en semifinaleserie siden slutspillet blev indført i 1975/76.

Serien som helhed kandiderer til at blive den serie med flest point i den danske basketballhistorie, og der vil formentlig stå to trænerteams, der mener at deres hold skal stramme op forsvarsmæssigt.

Hvor Rabbits’ guardtrio (Sebastian Åris, Brandon Norfleet og Brandon Tabb) i kvartfinaleserien mod Næstved scorede 66,7% af holdets point, blev det tal reduceret til 54,4% i semifinalernes kamp et og 43,6% i kamp to. For fynboerne var Brandon Norfleet med 22 point mest scorende i det første opgør, men i kamp to blev det blot til 2 point fra hans hænder. Han har utvivlsomt mere i tanken til det tredje opgør.

Udfordringen for Bears er imidlertid, at pointene blev skiftet over på andre spilleres hænder. Sidney Umude scorede 13 point i den første kamp, mens Oscar Jørgensen og Mikkel Plannthin scorede hhv. 14 og 12 point i kamp 2.

For Bakken Bears har holdets angrebsmæssige styrke ligget i bredden. I kamp et scorede seks spillere mellem 13 og 16 point, mens hele syv spillere scorede mindst 10 point i kamp to.

Kamp tre spilles torsdag kl. 18:30 i Vejlby-Risskov Hallen. Kampen kan ses på www.fanseat.com. Du kan se BearsTV som optakt til kampen fra kl. 17:50 – følg med på Bakken Bears’ YouTube-kanal eller på Facebooksiden.

 

INTENS UDEKAMP VENTER MOD HORSENS IC
13 mar 2025

INTENS UDEKAMP VENTER MOD HORSENS IC

Torsdag den 13. marts tager Bears til Horsens for at spille tredje kamp i...
BEARS VINDER EFTER GOD ANDEN HALVLEG
11 mar 2025

BEARS VINDER EFTER GOD ANDEN HALVLEG

Newcastle Eagles var klart bedst i første halvleg, men Bakken Bears spillede en blændende...
OPLEV ENBL-KVARTFINALES INTENSITET
10 mar 2025

OPLEV ENBL-KVARTFINALES INTENSITET

Tirsdag den 11. marts vender ENBL tilbage til Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor Bakken...
SKUFFENDE FØRSTE HALVLEG KOSTEDE BEARS
06 mar 2025

SKUFFENDE FØRSTE HALVLEG KOSTEDE BEARS

Efter mandagens flotte sejr over Randers Cimbria, kom Bakken Bears fladt ud og tabte...
NEWS ARCHIVE