Coach Sommer hjem til Værløse (til kamp med Bears)

Søndag er Bakken Bears at finde i hovedstadsområdet, hvor de gæster Værløse Blue Hawks. Traditionsklubben fra det nordsjællandske er i gang med en godkendt sæson, hvor de blandt andet har drillet Horsens, men Bakken må påtage sig værdigheden som favoritter.

Værløse føres an af en dansk trio med masser af landskampe for Danmark, på både ungdoms- og seniorniveau. Peter Møller er værløsedreng, men har været forbi både udlandet og Svendborg Rabbits, inden han i 2020 vendte hjem. Også Mikkel Hauge og Asbjørn Nerlov, der er Værløses næstmest og mest scorende spillere, er lokale. Nerlov har dog været en tur forbi Hørsholm 79ers.

I det hele taget er Mathias Madsens trup fyldt med lokale spillere og de har taget holdet til tre sejre og fire nederlag. Tre hold fra den nederste halvdel af ligaen er blevet nedlagt, men endnu mere interessant er det, at der med under et minut igen af kampen på hjemmebane mod Horsens kun var et enkelt point mellem holdene. Horsens endte med at løbe af med sejren, 84-89, men det viser, at høgene kan være farlige hjemme i Søndersøhallen.

Bakken kommer lige fra en midtugekamp i Minsk og med en 15 timers rejse i benene. Derfor skal coach Anders Sommer sørge for at et koncentreret hold kommer på banen mod hans gamle klub, eller overraskelsen kan lure søndag 16:30

Billede: FIBA

NEDERLAG EFTER OVERTIME
04 feb 2025

NEDERLAG EFTER OVERTIME

Det blev til et overtimenederlag i den sidste grundspilskamp i ENBL-turneringen, da Basket Brno...
SEJR OVER BMS HERLEV
01 feb 2025

SEJR OVER BMS HERLEV

Det holdt hårdt, men Bakken Bears fik en sejr over BMS Herlev. Bears vandt...
AFSLUTTENDE ENBL-KAMP
29 jan 2025

AFSLUTTENDE ENBL-KAMP

Tirsdag den 4. februar er ENBL tilbage i Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor Bakken...
RANDERS CIMBRIA VINDER FØRSTE TITEL
26 jan 2025

RANDERS CIMBRIA VINDER FØRSTE TITEL

Det blev som forventet helt tæt, da Bakken Bears og Randers Cimbria tørnede sammen...
NEWS ARCHIVE