Bakken Bears er i pokalfinalen!

Med en overbevisende tredje periode, som Bakken Bears vandt med 12-27, fik aarhusianerne hævn for sidste års pokalfinalenederlag til Svendborg Rabbits. Bjørnene slog kaninerne med 77-97 og skal i finalen 25. marts møde Randers Cimbria.

Svendborg havde initiativet meget af første halvleg, men efter pausen kom Bakken Bears ud med energi og aggressivt forsvar, der fik stoppet hjemmeholdets håb om at gentage pokalmesterskabet fra sidste sæson.

I angrebet havde Svendborg svært ved at stoppe Gustav Knudsen og Elijah Childs, der var kampens bedste angribere for Bakken. Isæt Knudsen imponerede med 27 point på bare 14 skud og tre straffekast på 24 minutter.

Med sejren har Bakken kvalificeret sig til sin 19. pokalfinale, hvor Randers Cimbria venter. Randers slog tidligere på lørdagen Team FOG Næstved på udebane.

Kampen startede i højt tempo, men med to hold, der ikke fik meget i kurven. Således gik kun fire af de første 16 skud i kurven, fordelt pænt med to træffere og seks misser til hvert hold.

Det var Bakken, der først fik strikket nogle scoringer i træk sammen, ved at hælde bolden ind i feltet til Elijah Childs, der scorede otte point i kampens første otte minutter, og førte gæsterne til en føring på 10-16.

I løbet af de første minutter af anden periode kom Rabbits dog tilbage i kampen og da Omar Shiddo reducerede til 22-25 tre minutter inde, valgte Bears coach Anders Sommer at tage timeout.

Ud af timeouten stjal Gustav Knudsen bolden og scorede et scorede et hurtigt layup, men bare to angreb senere havde Rabbits taget føringen efter to tre-points scoringer fra Shiddo – og Shiddo og Jermaine Marrow gjorde det endda til 32-29 til hjemmeholdet, først op et Shiddo layup og derefter stjal Marrow indspillet og scorede igen for Rabbits.

Et par minutter senere tog Anders Sommer endnu engang timeout, efter Svendborg havde scoret et par gange i træk, til 36-31, og havde vundet de sidste 10 minutter med 26-15. Det fik stabiliseret tingene for gæsterne, der på en sidste øjebliks scoring af Childs kunne gå til pause helt lige med hjemmeholdet, 40-40.

Fra starten af anden halvleg var det Svendborg-coach Mads Andersen, der hurtigt fik brug for sin første timeout. Darko Jukic, Skyler Bowlin, Gustav Knudsen og Jukic igen fik nemlig bolden gennem rusen for gæsterne, så halvandet minut inde, nede 40-47, tog Svendborg timeout.

Vi skulle dog et par minutter længere hen i kampen før Svendborg kom på tavlen igen og på det tidspunkt var hjemmeholdet bagud med 12 point, 40-52. Så gik det til gengæld også hurtigt, for med scoringer fra David Fisher, Whitfield, og Bynum, reducerede Rabbits til 49-54, til hjemmepublikummets store jubel.

Svendborgs opblomstring varede dog kort, for Bakken fik styr på forsvaret igen og scoringerne fortsatte med at falde ned i kurven. I første minut af fjerde periode kunne Skyler Bowlin således sende gæsterne i front med 54-70 på en tre-pointer.

Herfra havde Svendborg ikke mere at skyde med og Bakken endte med at tage sejren sikkert, 77-97.

Bakken har en travl uge fra næste lørdag, hvor BK Amager venter i Aarhus i årets fastelavnskamp. Mandag spilles der om førstepladsen i ligaen i Randers, hvorefter der torsdag i Aarhus er Students’ Basketball Party før og efter kampen mod BC Copenhagen.

Sikker sejr over BK Amager
21 dec 2024

Sikker sejr over BK Amager

Bakken Bears vandt en ganske sikker sejr på 105-72 over BK Amager. Flere unge...
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫
14 dec 2024

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫

Bakken Bears skal spille pokalfinale den 26. januar. Det er facit efter en intens...
NEWS ARCHIVE