Fantastisk forsvar sikrer mesterskabet!

Bakken Bears er danske mestre for syvende gang i træk og 21. gang i historien. Det står stenklart efter en sejr på 66-87 over Team FOG Næstved mandag aften. Bakken dominerede totalt kampens to midterste perioder, hvor hjemmeholdet kun scorede 15 point på 20 minutter. Bakken Bearrs vinder finalerne 4-0.

Som i de øvrige finaler var det Bakkens forsvar, der var katalysatoren i sejren. Næstved startede kampen som det, den var: sidste chance for at forlænge sæsonen. Rodney Chatman scorede syv tidlige point og fik hjælp fra Ian Dubose, Martin Poulsen og Mathias Bak Christensen på vej mod en 18-11 hjemmeføring efter seks minutter.

Bears coach Anders Sommer tog timeout og fik straks efter en scoring fra Elijah Childs. Også Gustav yKnudsen og Ryan Evans fik bolden i for bjørnene, men Næstved fortsatte også med at score og holdt en føring på 5-8 point ind i anden periode.

Det var imidlertid omkring dette tidspunkt at Bakken strammede tommelskruerne i forsvaret. Næstved fik sværere ved at score, men vi skulle hen til under syv minutter igen før pausen, før Skyler Bowlin fik reduceret til 32-29 på en tre-pointer. Dernæst gik der over fire minutter, hvor hvert hold kun fik én scoring, inden Skyler Flatten gjorde det til 35-34 på en tre’er. I næste angreb sendte han så Bakken i front med endnu en udefra til 35-37, men føringen holdt ikke helt til halvlegspausen.

Holdene kom ud til anden halvleg helt lige, 39-39, efter Thik Bol dunkede for Næstved lige inden pausen. Efter 15 minutters pause gik tingene imidlertid mere Bakkens vej. Diouf og Jukic scorede i første minut og lidt senere blev Rodney Chatman dømt for en usportslig angrebsfejl, da han ramte Skyler Bowlin med en albue. Bowlin ramte begge straffekast og på det efterfølgende angreb satte Michel Diouf en tre-pointer, hvilket Skyler Flatten matchede angrebet efter og så stod der pludselig 30-51 på tavlen.

De tre minutter så ud til at være det, der endeligt knækkede kamelens ryg for Næstved. Bakken fortsatte med at udbygge føringen, blandt andet med et stort dunk fra Ryan Evans. Føringen voksede til 45-60 inden fjerde periode og i løbet af de sidste ti minutter var det mest Bakkens medrejsende fans, man kunne høre i hallen.

𝐔𝐧𝐠 𝐚𝐦𝐛𝐢𝐭𝐢ø𝐬𝐭 𝐡𝐨𝐥𝐝 𝐤𝐥𝐚𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐭𝐚𝐠𝐞 𝐢𝐦𝐨𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 
26 nov 2024

𝐔𝐧𝐠 𝐚𝐦𝐛𝐢𝐭𝐢ø𝐬𝐭 𝐡𝐨𝐥𝐝 𝐤𝐥𝐚𝐫 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐭𝐚𝐠𝐞 𝐢𝐦𝐨𝐝 𝐁𝐞𝐚𝐫𝐬 

Lørdag d. 30. november venter der et spændende pokalopgør, når vi drager mod Sønderjylland...
𝐓𝐨𝐩𝐤𝐚𝐦𝐩 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐞𝐟𝐭𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐬𝐤𝐚𝐦𝐩𝐬𝐩𝐚𝐮𝐬𝐞 
25 nov 2024

𝐓𝐨𝐩𝐤𝐚𝐦𝐩 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐞𝐟𝐭𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐧𝐝𝐬𝐤𝐚𝐦𝐩𝐬𝐩𝐚𝐮𝐬𝐞 

Torsdag d. 28. november venter der endnu et topopgør, når vi gæster formstærke Svendborg...
NEWS ARCHIVE