Næste forhindring før Champions League er de svenske mestre

Efter en flot sejr i første Champions League kvalifikationsrunde imod KB Peja fra Kosovo på hele 103-79, er Bakken Bears nu klar til semifinalen i tyrkiske Antalya. I semifinalen venter svenske Norrköping Dolphins, der på dramatisk vis slog estiske BC Kalev/Cramo.

Norrköping Dolphins er tre gange forsvarende svenske mestre, men var undetippede i første kamp. Der skulle en tre-points scoring i de døende sekunder til fra Issac Vann, før sejren på 78-82 Holdet består af fire amerikanske profiler, og derudover er resten af holdet svenskere. Af profilerne kan specielt amerikanerne Marcus Tyus og Issac Vann fremhæves. Det er et hold, der spiller bolden hurtigt op ad banen, og som er godt skydende bag tre-points linjen.

I den hjemlige liga er det i denne sæson blevet til sejr i den enlige kamp der er blevet spillet, hvor slutresultatet lød på 80-66 hjemme imod Köping Stars. Her var det Marcus Tuys der var profilen da han præsterede hele 24 points. Der er lagt op til et tæt opgør, når to af nordens største hold mødes i semifinalen i Champions League kvalifikationen.

Den danske forbindelse

Det svenske trænerteam har bedre kendskab til dansk basketball og Bakken Bears, end de fleste, bjørnene møder i Europa.

Danske Johs Andersen er således assistenttræner for Dolphins, hvortil han skiftede fra Copenhagen Basketball i sommeren 2022. Han har altså gennem flere år scoutet Bakken Bears i Danmark.

Cheftræner Mikko Riipinens oplevelser med dansk basketball og Bakken Bears ligger til gengæld lidt længere tilbage i tiden. Helt tilbage i 2006-07 spillede han således for Aalborg Vikings i Basketligaen. Han sluttede den professionelle karriere af i 2012 og blev cheftræner for Dolphins i 2019.

Den øvrige turnering

I den anden halvdel af turneringen levede Benfica op til favoritværdigeden og ekspederede TSU Tbilisi ud af turneringen med hele 122-62. Toney Douglas, der har syv års erfaring fra NBA og endnu flere fra europæiske topklubber, førte Benfica an med 19 point og seks assists.

Benficas modstander bliver cypriotiske Petrolina AEK Larnaca, der var foran 22-0 mod slovakiske Patrioti Levice og endte med at vinde 74-66.

Kampinfo

Bakken Bears vs. Norrköping Dolphins
Tid: 27/9 kl. 17:30
Sted: Antalya Sports Arena, Tyrkiet
Live Statistik: https://www.championsleague.basketball/23-24/qualifiers/game/2709/Bakken-Bears-Aarhus-Norrkoping-Dolphins

TV/Streaming: Kampen vises på Sport Live, som også kan ses på Jysk Fynske Mediers hjemmesider, herunder Stiften.dk

Sikker sejr over BK Amager
21 dec 2024

Sikker sejr over BK Amager

Bakken Bears vandt en ganske sikker sejr på 105-72 over BK Amager. Flere unge...
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫
14 dec 2024

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫

Bakken Bears skal spille pokalfinale den 26. januar. Det er facit efter en intens...
NEWS ARCHIVE