Nike er ny tøjpartner i Bakken Bears

Bakken Bears har indgået et samarbejde med verdens største sportstøjsmærke, Nike. Det sker som led i en ny kollaboration mellem Bakken Bears, Nike og Sports World. Næste sæsons Basketliga-spillertrøje er i dag lanceret og sat i forsalg, mens den europæiske kollektion lanceres senere på sæsonen.

Det er et samarbejde, som Bakken Bears har arbejdet på gennem længere tid, forklarer kommerciel direktør i Bakken Bears Mathias Kehlet:

– Nike er et brand, vi føler, matcher vores mindset. Det er innovativt og nyskabende, samtidig med at det er høj kvalitet. Spillerne har efterspurgt samarbejdet, og derfor begyndte vi for et stykke tid siden at undersøge mulighederne. I samarbejde med Sports World har vi gennem hele 2024 arbejdet på at designe den nye kollektion og vi er glade for at kunne lancere Basketligatrøjen i forsalg i dag, slår Mathias Kehlet fast.

Bakken Bears’ spillere ser også frem til det nye samarbejde:

– Vi ved, at Nikes tøj er lækkert at spille i, og så ser det altså også bare lidt federe ud. Det betyder nok minimalt i forhold til sejre og nederlag, men det er bare fedt at se godt ud som hold, både på og udenfor banen, siger point guard Noah Churchill med et smil.

Sports World, er er en del af den engelske storkoncern Frasers Group, har for nyligt overtaget SportMaster. Her ser Sponsor og partnership manager, Mads Toudal Larsen, også frem til det nye samarbejde med Skandinaviens mest succesfulde basketballklub:

– I takt med at vi har skruet op for vores engagement indenfor basketball, var det både naturligt og nærliggende for os samarbejde med landets uden tvivl mest succesfulde klub. I denne trepartsaftale mellem os, Nike og Bakken Bears har man kunne mærke en enorm lyst til at nå i mål med en aftale, der tilgodeser alle parter, hvilket selvsagt giver grobund for et stærkt samarbejde. Et samarbejde vi glæder os til bliver effektueret for alvor.

Aftalen inkluderer både spillertøj, rejsetøj til de danske og europæiske udebaneture, samt naturligvis en kollektion af fanmerchandise. Det er dog kun den danske hjemmetrøje, der er sat i forsalg, mens resten af kollektionen sættes til salg op mod den nye sæson.

Køb trøjen her

Nike Troeje Hvid baggrund Front
FØRSTE LIGANEDERLAG
12 dec 2025

FØRSTE LIGANEDERLAG

Bakken Bears blev noteret for sæsonens første nederlag i Basketligaen, da et velspillende Randers...
BAKKEN BEARS BYDER VELKOMMEN TIL KAI EDWARDS
10 dec 2025

BAKKEN BEARS BYDER VELKOMMEN TIL KAI EDWARDS

Det kan godt være, at der er 14 dage til juleaften, men allerede nu...
BEARS UDE AF POKALEN
06 dec 2025

BEARS UDE AF POKALEN

Det blev tæt, men Svendborg Rabbits var for stærke og vandt 73-70 i pokalkvartfinalen...
OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND
04 dec 2025

OGUNDIRAN TIL GRÆKENLAND

Jordan Ogundiran havde en forrygende FIBA Europe Cup-kampagne for Bakken Bears, og det har...
NEWS ARCHIVE