Enorm fjerde periode gav tredje ENBL-sejr

Kampen i ENBL-turneringen mellem Bakken Bears og Dinamo Bucharest var længe lige, men et 22-1 run i fjerde periode gav det afgørende hul, så hjemmeholdet kunne hive en resultatmæssig sikker sejr på 83-65. Dermed har Bakken Bears vundet tre ud af tre kampe i ENBL-turneringens gruppespil.

Terrence Hargrove Jr. scorede 14 point i fjerde quarter alene, og det blev sammen med to trepointscoringer fra Skyler Bowlin samt mere tempo og bedre forsvar afgørende for kampens knæk i den sidste fjerdedel. I første halvleg var Dinamo Bucharest ellers i front det meste af tiden, selvom Bakken Bears førte 37-36 ved pausen. Midtvejs i tredje quarter trykkede Bears på speederen uden dog at få knækket kampen.

Dinamo Bucharest havde i Dalan Ancrum en virkelig stor trussel, som Bakken Bears havde svært ved at styre. Ancrum scorede 16 point i første halvleg inden Bearsforsvaret fik bedre styr på ham, og han blev blot noteret for fem point i anden halvleg.

For Bakken Bears scorede Terrence Hargrove Jr 20 point, herunder fem trepointscoringer på ni forsøg. Skyler Bowlin scorede 15 point (4/8 på treeren), mens Darko Jukic, Sylvester Berg og Urald King scorede hhv. 12, 12 og 11 point.

Dinamo Bucharest vandt reboundkampen 44-38, men havde til gengæld klart flest mistede bolde (20-8). Afgørende blev også at Bears skød klart bedst bag trepointslinjen – bjørnene ramte 14 af 37 forsøg (37,8%), mens Dinamo blot scorede på 4 ud af 28 skud (14,3%).

Bakken Bears ligger øverst i ENBL-turneringens gruppe B med tre sejre i tre kampe. Det samme har Bamberg Baskets og Inter Bratislava opnået. Legia Warszawa har vundet tre af fire kampe og det polske hold er bjørnenes næste modstander, når holdene mødes på onsdag i den polske hovedstad.

Næste hjemmekamp for Bakken Bears er onsdag den 13. november, når Næstveds pokalvindere gæster Aarhus til topopgør og Bakken Bears Teddy Bear Toss.

BEARS VINDER EFTER GOD ANDEN HALVLEG
11 mar 2025

BEARS VINDER EFTER GOD ANDEN HALVLEG

Newcastle Eagles var klart bedst i første halvleg, men Bakken Bears spillede en blændende...
OPLEV ENBL-KVARTFINALES INTENSITET
10 mar 2025

OPLEV ENBL-KVARTFINALES INTENSITET

Tirsdag den 11. marts vender ENBL tilbage til Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor Bakken...
SKUFFENDE FØRSTE HALVLEG KOSTEDE BEARS
06 mar 2025

SKUFFENDE FØRSTE HALVLEG KOSTEDE BEARS

Efter mandagens flotte sejr over Randers Cimbria, kom Bakken Bears fladt ud og tabte...
VIGTIG SEJR SKABER TÆT SLUTSPIL
03 mar 2025

VIGTIG SEJR SKABER TÆT SLUTSPIL

Bakken Bears fik en vanvittig vigtig sejr i den første slutspilsrunde, da Randers Cimbria...
NEWS ARCHIVE