Bears videre til pokalsemifinale

Bakken Bears er videre til pokalturneringens semifinaler med en sejr på 85-70 over BK Vejen. Hjemmeholdet havde stor ære af kampen, men i kampens sidste 15 minutter viste de forsvarende mestre sig for stærke. Modstanderen i semifinalen bliver vinderen af søndagens opgør mellem Horsens IC og Værløse.
 
Bakken Bears har en gang tidligere mødt Vejen. I pokalturneringen i 1996 vandt Bakken Bears med de voldsomme cifre 188-59, men der er sandt for dyden sket meget siden dengang. BK Vejen har bevæget sig fra 3. division til at være tophold i 1. division og favoritter til den oprykning, der vil betyde, at holdene kommer til at se mere til hinanden fremover.
 
Bakken Bears kom bedst fra start og var hurtigt foran 14-4, men føringen på 22-16 efter første periode blev ikke udbygget. Bears førte 42-37 ved pausen, men det var hjemmeholdet, der, bakket op af et talstærkt og meget entusiastisk publikum, startede tredje periode bedst. Vejen opnåede deres eneste føring, da den tidligere Copenhagen- og Svendborgspiller Durell Vinson bragte dem foran 49-47. Bears sluttede tredje periode af med et 20-8 run og var således foran 67-57 inden de sidste ti minutter.
 
I fjerde periode fortsatte BK Vejen kampen for at komme tilbage, men nåede aldrig tættere på end syv point, og hjemmeholdet blev holdt på 13 minutter i sidste periode.
 
Bakken Bears’ topscorer blev Urald King (21 point, 8 rebounds), mens Sylvester Berg scorede 17 point. For Vejen scorede Tyson Tucker 21 point.
 
Bakken Bears har nu en lille pause inden Inter Bratislava venter den 10. december i en uhyre vigtig kamp i ENBL-turneringen. Efter den kamp venter pokalsemifinalen – også på hjemmebane – mod vinderen af Horsens IC og Værløse. Den kamp spilles 14. december.
SEMIFINALEPLADS PÅ SPIL TORSDAG
14 apr 2025

SEMIFINALEPLADS PÅ SPIL TORSDAG

Torsdag d. 17. april kl. 19.15 går det løs i Arena Næstved, når Bakken...
JERSEY SWAP MED MIKAEL ANDERSON
12 apr 2025

JERSEY SWAP MED MIKAEL ANDERSON

Mikael Anderson har i den seneste tid været til flere Bears-kampe, så vi mente...
25 ÅR SOM FRIVILLIG
12 apr 2025

25 ÅR SOM FRIVILLIG

Frivillige hjælpere er meget vigtige for alle sportsklubber. Også i Bakken Bears er de...
DARKO JUKIC I TOP 5
11 apr 2025

DARKO JUKIC I TOP 5

I gårsdagens kamp rykkede Darko Jukic op på en femteplads over flest point i...
NEWS ARCHIVE