REVANCHEKAMPEN MOD POKALVINDERNE

Mandag den 3. marts træder Bakken Bears ind i playoffs med en meget vigtig udekamp mod Randers Cimbria.  

“Randers har et stærkt hold med flere profiler. Derudover har de også forstærket sig her i landsholdspausen med Morten Bulow, som sidste sæson var en stor profil i ligaen”, siger assistenttræner Thomas Hemmingsen. 

Inden starten på slutspillets ti kampe, er Bakken Bears på den semifinalegivende fjerdeplads, to point foran Randers Cimbria. En sejr vil derfor bringe Bears fire point foran Randers, mens et nederlag vil betyde, at de to hold har lige mange point. Bears har allerede vundet de to første opgør i Basketligaen mod Randers Cimbria, og med endnu en sejr den 3. marts, sikrer Bears sig tiebreakeren og slutter dermed bedst indbyrdes, hvilket er vigtigt i tilfælde af pointlighed. Der er lagt op til en intens og spændende kamp. 

Randers Cimbria sluttede grundspillet på en 5. plads, men selvom de endte uden for top-4, må de bestemt ikke undervurderes. Faktisk er det Bakken Bears, der har revanche til gode, for sidste de to hold mødtes vandt Cimbria. Bakken Bears tabte nemlig pokalfinalen med 76-75. 

Flere Randers-spillere leverede stærke præstationer i pokalfinalen. Bakary Camara blev kåret som pokalfighter med 16 point, 2 rebounds og 3 assists, mens Avery Anderson III var Randers’ topscorer med 19 point, 7 rebounds og 3 assists. 

Der venter derfor en intens playoff-kamp, hvor Bears skal være klar til at tage revanche! Det er den første af de ti playoffkampe, der afvikles frem mod 21. april, hvor de fire semifinalepladser deles ud. Første hjemmekamp er torsdag den 6. marts, når grundspilsvinderne fra Svendborg Rabbits gæster Aarhus. 

Kampen kan ses på Sport Live. 

REVANCHEKAMPEN MOD POKALVINDERNE
01 mar 2025

REVANCHEKAMPEN MOD POKALVINDERNE

Mandag den 3. marts træder Bakken Bears ind i playoffs med en meget vigtig...
TUCKER FORTSÆTTER I BEARS
01 mar 2025

TUCKER FORTSÆTTER I BEARS

Bakken Bears har lavet en aftale med Vejen Basketball Klub om en forlængelse af...
FØRSTE HJEMMEKAMP I PLAYOFFS
27 feb 2025

FØRSTE HJEMMEKAMP I PLAYOFFS

Torsdag den 6. marts spiller Bakken Bears første hjemmekamp i slutspillet, hvor modstanderen er...
VIGTIG BEARSSEJR I KOGENDE KULISSE
13 feb 2025

VIGTIG BEARSSEJR I KOGENDE KULISSE

Bakken Bears sluttede grundspillet med en særdeles vigtig sejr på 88-78 over Svendborg Rabbits...
NEWS ARCHIVE