TUCKER FORTSÆTTER I BEARS
Oprettet 1/03 2025Bakken Bears har lavet en aftale med Vejen Basketball Klub om en forlængelse af aftalen med Tyson Tucker, så han kan fortsætte som dobbeltlicensspiller i resten af sæsonen. Tyson Tucker, som er præsenteret af BB-Kommunikation, skal derfor bidrage til Bakken Bears’ jagt i DM-slutspillet og Vejen Basketball Klubs forsøg på at rykke fra 1. division og op i Basketligaen.
De to klubber og Tyson Tucker lavede i første omgang en aftale om, at Tucker i skadede Skyler Bowlins fravær spillede med Bears i fire kampe i den første del af februar, og her imponerede den 22-årige guard bl.a. med 12 point i ENBL-kampen mod Basket Brno.
De næste opgaver for Bakken Bears bliver udekampen mod Randers Cimbria mandag den 3. marts og hjemmekampen mod Svendborg Rabbits torsdag den 6. marts.
📷 Kim Haugaard / Stiften