The winner takes it all

Bakken Bears slog Spirou Basket hjemme, og så var der bare tilbage at vente på gruppens sene kamp mellem Benfica og Bayreuth. Kampen ville afgøre hvor stort Bears skulle vinde næste onsdags hjemmekamp mod Benfica for at kvalificere sig til kvartfinalerne i FIBA Europe Cup.

Inden det sene opgør i Lissabon stod Bears med tre sejre efter fem kampe, mens Bayreuth og Benfica hver havde tre efter fire opgør. Benfica førte komfortabelt ved pausen (50-34), men nøjagtigt som i det første opgør lykkedes det tyskerne at vende tingene på hovedet i anden halvleg, så Bayreuth slutteligt vandt 91-77 – altså 57-27 til Bayreuth efter pausen.

Med sejren har Bayreuth sikret sig gruppens førsteplads, idet holdet har fire sejre og ikke kan overhales af hverken Bears eller Benfica (da Bayreuth er bedst indbyrdes med begge hold). Bears og Benfica har hver tre sejre, og der er altså direkte kamp om andenpladsen – vinderen skal spille kvartfinaler, mens taberen onsdag spiller sin sidste FIBA Europe Cup-kamp.

I et worst case tilfælde – hvis Benfica havde vundet med 22 overskydende point – havde det krævet en Bears-sejr på 17 point onsdag over portugiserne – så Bakken Bears har grund til at sende en hilsen til Tyskland!

Køb dine billetter til onsdagens drama her.

Sikker sejr over BK Amager
21 dec 2024

Sikker sejr over BK Amager

Bakken Bears vandt en ganske sikker sejr på 105-72 over BK Amager. Flere unge...
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫
14 dec 2024

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫

Bakken Bears skal spille pokalfinale den 26. januar. Det er facit efter en intens...
NEWS ARCHIVE