Copenhagen venter fredag

Blot 48 timer efter at have vundet en meget tæt kamp i Svendborg, gælder det fredag aften Basketligakamp i Nørrebrohallen. Her tager Copenhagen imod i en udebanekamp med en klar favorit.

Med sejre i de seneste 11 Basketligakamp er Bakken Bears favoritter mod Copenhagen, der er placeret på ligaens ottendeplads. Kampen bliver bestemt ikke lettere af at være placeret mellem en svær pokalkamp i Svendborg og en vigtig Basketball Champions League-kamp mod Tenerife.

Kampen mod Copenhagen er Bakken Bears’ 9. og dermed næstsidste mod et af Basketligaens Pro B-hold, og i forsøget på at fastholde førstepladsen i ligaen, er det naturligvis af største vigtighed, at bjørnene tager en sejr med til Jylland. De to hold mødtes i sæsonens første Basketligakamp, da Bears hjemme vandt med hele 105-55. Det hører dog med til historien, at Copenhagen i den kamp var uden amerikanske Tyler Creammer, der spiller sin første sæson som professionel. Han kommer fra Virginia Military Institute, hvor han spillede sammen med QJ Peterson.

Creammer er den spiller i Basketligaen med flest rebounds (10,7 pr kamp). Topscorer for københavnerne er Pat Burke, der snitter 18,5 point pr. kamp. De danske profiler er Nicklas Jønsson, Frederic Filsoof (ex-Skovbakken) og Viktor Lorenzen, mens 19-årige Bakary Dibba ligner en spændende spiller.

Fredagens opgør er indbyrdes kamp nummer 109 mellem de to klubber (inkluderende kampene mod Stevnsgade, hvis licens Copenhagen spiller på). Kun tre klubber har Bears spillet flere kampe mod (Horsens IC, SISU og Svendborg).

Der er tip off kl. 19:00 i Nørrebrohallen. Kampen kan ses på www.fanseat.com

Sikker sejr over BK Amager
21 dec 2024

Sikker sejr over BK Amager

Bakken Bears vandt en ganske sikker sejr på 105-72 over BK Amager. Flere unge...
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫
14 dec 2024

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫

Bakken Bears skal spille pokalfinale den 26. januar. Det er facit efter en intens...
NEWS ARCHIVE