Hjerteskærende!

Bakken Bears led et smerteligt nederlag onsdag aften, da russiske Avtodor scorede som tiden løb ud og tog en sejr på 95-94 i Aarhus.

Avtodor havde et lille forspring gennem det meste af første halvleg, efter overbevisende spil fra især lynhurtige Jaron Johnson og bundsolide Zeljko Sakic. Med de to som dominerende tog gæsterne deres største forspring sidst i første periode, hvor Johnson satte en tre-pointer til 17-23.

Bakken svarede imidlertid igen med første scoring i anden periode, hvor Travis Taylor smed et alley oop ned dunk i kurven efter assist fra Tylor Ongwae. Det holdt Bears i kampen, men vi skulle helt hen mod slutningen af perioden før de rigtigt fik gjort indhug i Avtodors føring.

Med tre minutter igen inden pausen ramte Ryan Evans en to-pointer, hvorefter Teravis Taylor stjal bolden og Jarred Ogungbemi-Jackson satte en tre’er til 42-43. Da Marvelle Harris fulgte op med fem point på 30 sekunder udlignede Bakken, på trods af et par heroiske scoringer fra Avtodors Johnson.

De to hold gik til pause ved stillingen 52-52, men Avtodor tog igen initiativet fra starten af anden halvleg og efter tre minutter kunne Sakic sende gæsterne i front med fem, 54-59. Det holdt imidlertid ikke længe.

Scoringer fra Travis Taylor, Darko Jukic og Tylor Ongwae sendte på bare to minutter bjørnene i front med 63-60 og herfra forblev kampen tæt helt ind i fjerde periode.

Derek Funderburk sendte Avtodor i front med 77-80 to minutter inde i fjerde periode, men det var sidste Avtodor-scoring i over fire minutter. Bakken brugte ikke scoringstørken til at tage en afgørende føring, da hjemmeholdet ligeledes havde svært ved ramme bunden af rusen, men Jarred Ogungbemi Jackson fik alligevel skabt et fem points forspring på en tre’er fire minutter inden fuld tid.

Det endte alligevel med et hjerteknusende nederlag for Bakken Bears. Johnson og Jarret scorede for Avtodor og da Bakken missede et straffekast åbnede det døren for Phill Scrubb, der med to straffekast udlignede til 93-93 med 36 sekunder igen.

Bakken tog føringen igen med et layup fra Ryan Evans med 18 sekunder på uret, hvilket gav Avtodor muligheden for at sætte et angreb op. Angrebet sluttede med en boldscreening, som gav Phil Scrubb en mulighed for en en-mod-en, driblinger på toppen, og en tre’er, som gik i kurven, som tiden løb ud.

Avtodor tog sejren med cifrene 95-96 og det var en skuffet cheftræner Anders Sommer, der bagefter sagde:

– De rammer et stort skud til sidst. Det går ned til én boldbesiddelse og en god spiller rammer en stor tre’er. Vi ville gerne have byttet på screeningen, netop for at undgå den situation. Det var det vi talte om, for vi ville hellere have en overtime end en tre’er, sagde Sommer.

Træneren så dog også en glimt af håb i kampen:

– Der var mange, der talte om, hvor godt et hold Avtodor er, og uh, hvor er de gode. Ja, de er et godt hold, men det er vi også. Den selvtillid er der heldigvis i omklædningsrummet.

Sikker sejr over BK Amager
21 dec 2024

Sikker sejr over BK Amager

Bakken Bears vandt en ganske sikker sejr på 105-72 over BK Amager. Flere unge...
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫
14 dec 2024

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫

Bakken Bears skal spille pokalfinale den 26. januar. Det er facit efter en intens...
NEWS ARCHIVE