Sidst hentede Svendborg 45 point på fire dage

10. april 2008 vandt Bakken Bears med rekordhøje 46 point over Svendborg Rabbits i første finale om Danmarksmesterskabet for herrer. Fire dage senere var Rabbits på nærmest magisk vis blevet 45 point bedre. Historien kan gentage sig i denne uge, for i mandags vandt Bakken Bears med 46 og tre dage senere, på torsdag, mødes de to hold så i Svendborg til kamp to.
 
Bakken Bears virkede overlegne mandag i Aarhus, men det var mod et Rabbits-hold, der var kommet direkte fra en både fysisk og mentalt hård semifinaleserie mod Horsens, der først blev afgjort i de sidste minutter af den sidste kamp. Samtidig tog Svendborgtræner Jimmy Moore tidligt i kampen konsekvensen af det slidte hold og sparede kernespillere til finale to.
 
Svendborg har også vist at de kan tage de vigtige kampe, både mod Horsens, hvor de også var bagud 1-0, og i årets pokalfinale, hvor det blev til en sejr på 85-87 over netop Bakken Bears.
 
Der er altså alle chancer for at vi kan forvente en kamp to i Svendborg, der bliver en helt anderledes affære end den første kamp.
 
Kampen afvikles i Rise Sparekasse Arena i Svendborg Idrætscenter og kan ses på Sport Live på flow-tv eller alle Jysk-fynske mediers hjemmesider (herunder Stiften) med abonnement.
 
Billede: Carl Erik Hesseldal fra kamp 1 i Aarhus 2008.
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫
14 dec 2024

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫

Bakken Bears skal spille pokalfinale den 26. januar. Det er facit efter en intens...
𝐑𝐮𝐭𝐢𝐧𝐞𝐫𝐞𝐭 𝐭𝐲𝐬𝐤 𝐡𝐨𝐥𝐝 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫
14 dec 2024

𝐑𝐮𝐭𝐢𝐧𝐞𝐫𝐞𝐭 𝐭𝐲𝐬𝐤 𝐡𝐨𝐥𝐝 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫

Onsdag d. 18. december spiller vi i den historiske by Bamberg i Tyskland, hvor...
NEWS ARCHIVE