Samarbejdet med Kylor Kelley ophører
Oprettet 5/12 2022Centerspiller Kylor Kelley har afsluttet sit samarbejde med Bakken Bears. Den 213 centimeter høje amerikaner blev hentet ind som en gardering på de store pladser i forbindelse med kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League, men eftersom kontrakten udløber, når den sidste kamp i Basketball Champions League er spillet, har Bakken Bears valgt, at fordele spilletiden i de kommende kampe på de spillere, der skal afslutte sæsonen for klubben.
– Da Kelley og Bakken Bears skrev kontrakt, vurderede vi, at der kunne blive brug for en ekstra stor mand i den rotation, der også inkluderer Michel Diouf, Ryan Evans og Elijah Childs. Det har imidlertid vist sig, at de tre har været yderst stabile, hvorfor det er naturligt at sende Kylor godt videre til nye udfordringer, mens vi fokuserer på de spillere, der skal færdiggøre sæsonen sammen, siger Michael Piloz, sportsdirektør i Bakken Bears..
Der indhentes ingen erstatning for Kelley.
📸Per Bille