Rundt om ligaen – Intens topstrid venter

Det er få point, der skiller topholdene i Basketligaen og med få runder tilbage, bliver det spændende, hvem der tager førstepladsen i grundspillet. Lige nu er det Team FOG Næstved og Randers Cimbria, der ligger øverst i tabellen med 28 point. Tæt forfulgt af Bakken Bears og Horsens IC, to point efter.

På lørdag møder Bakken Bears Næstved på udebane, og efter den kamp kan det muligvis være endnu tættere. Bears vil med en sejr bevæge sig op på 28 point. Det samme vil Horsens, hvis de kan tage en sejr på deres udebanetur til Amager. Potentielt kan der altså efter weekenden stå fire hold med 28 point. Det er dog værd at nævne, at Næstved og Horsens kommer til at have spillet en kamp mere end Randers og Bakken.

Efter weekenden mangler Bears at møde BK Amager og BC Copenhagen fra nederste del af tabellen samt en topkamp mod Randers Cimbria. Kampene mod Næstved og Randers kan vise sig at blive nøgleopgørene i topstriden.

Næstveds store opgave ligger i kampen mod Bears. En sejr til Næstved vil ikke bare sende sydsjællænderne seks point foran Bakken Bears, men også give dem en fordel langt ind i Playoff, hvor holdene tager alle point og indbyrdes resultater med. Det er sådan, at ved pointlighed mellem to hold, er det indbyrdes opgør, der afgør, hvem der ender først. Vinder Næstved lørdag, tager de dermed et kæmpe skridt mod at ende over Bakken inden semifinalerne.

Efterfølgende venter der Næstved kampe mod de to sjællandske hold Holbæk-Stenhus og BK Amager, hvor Team FOG vil være storfavoritter.

Horsens har efter kampen mod BK Amager to på papiret svære kampe mod Svendborg og Randers. Med to sejre vil Horsens for alvor melde sig ind i kampen om førstepladsen, mens to nederlag vil give ”de gule” en dårlig optakt til Playoffs.

Randers spiller ikke i weekenden, men efterfølgende har de tre kampe mod Playoffhold, nemlig BMS Herlev, Bakken og Horsens. Randers skal præstere på et højt niveau for at sikre førstepladsen.

Der er så mange indbyrdes opgør i toppen, at intet er afgjort, men det bliver vanvittigt spændende at følge.

Weekenden byder også på kampen mellem Svendborg Rabbits og Holbæk-Stenhus. Svendborg har mandag fyret træner John Lattimore og ansat Mads Andersen. Sikrer Mads Andersen en sejr til Rabbits i hans første kamp, vil Rabbits som det sidste hold kvalificere sig til Playoffs.

Sikker sejr over BK Amager
21 dec 2024

Sikker sejr over BK Amager

Bakken Bears vandt en ganske sikker sejr på 105-72 over BK Amager. Flere unge...
𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠
18 dec 2024

𝐅𝐥𝐨𝐭 𝐤𝐚𝐦𝐩, 𝐦𝐞𝐧 𝐧𝐞𝐝𝐞𝐫𝐥𝐚𝐠 𝐢 𝐁𝐚𝐦𝐛𝐞𝐫𝐠

Bakken Bears spillede muligvis sæsonens bedste kamp, men alligevel blev det til et nederlag...
𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫
14 dec 2024

𝐏𝐨𝐤𝐚𝐥𝐟𝐢𝐧𝐚𝐥𝐞𝐤𝐥𝐚𝐫

Bakken Bears skal spille pokalfinale den 26. januar. Det er facit efter en intens...
NEWS ARCHIVE