En institution forlader Bears

Bakken Bears præsenterede inden sæsonen 2018/19 en stor profil i form af nu 34-årige amerikanske Ryan Evans. Den 202 centimeter høje og 99 kilo tunge power forward blev over de næste seks år en af de bærende kræfter for bjørnene, der gik fra succes til succes.

Der har næppe været en spiller i Danmark, som man på samme måde kunne stole på ville sende bolden i kurven, når han fik den i low post. Evans’ turn-around i posten er blevet forsøgt dækket på mange måder – men sjældent med succes.

Nu skal Evans videre og med sig tager han et trofæ som Basketligaens MVP, et som bedste spiller i finaleserien, en europæisk titel, to deltagelser i Basketball Champions League, kvalifikation til to semifinaler i FIBA Europe Cup, tre danske pokaltitler og danmarksmesterskabet hver eneste sæson.

Der skal fra Bakken Bears lyde et kæmpe tak til Ryan Evans for seks fantastiske år i Aarhus – og vi håber, du som fan siger det samme?

𝐒𝐭𝐨𝐫𝐬𝐞𝐣𝐫 𝐦𝐨𝐝 𝐊𝐞𝐢𝐥𝐚 𝐂𝐨𝐨𝐥𝐛𝐞𝐭
15 okt 2024

𝐒𝐭𝐨𝐫𝐬𝐞𝐣𝐫 𝐦𝐨𝐝 𝐊𝐞𝐢𝐥𝐚 𝐂𝐨𝐨𝐥𝐛𝐞𝐭

Bakken Bears fik en overbevisende sejr over estiske Keila Coolbet og fik dermed sin...
𝐄𝐬𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐦𝐨𝐝𝐬𝐭𝐚𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐄𝐍𝐁𝐋 
11 okt 2024

𝐄𝐬𝐭𝐢𝐬𝐤 𝐦𝐨𝐝𝐬𝐭𝐚𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐯𝐞𝐧𝐭𝐞𝐫 𝐢 𝐄𝐍𝐁𝐋 

Tirsdag d. 15. oktober drager vi til vores første udebanekamp i ENBL. Her venter...
NEWS ARCHIVE