Bakken Bears siger NEJ TAK til betting og kviklån

Næsten en halv million danskere har problemer med betting og 29.500 er deciderede ludomaner – samtidig er dansk idræts økonomi baseret på overskuddet fra et enkelt nationalt bettingselskab. Det er ikke udtryk for den sundhed, der ellers præger idrætten.

Folketingets politikere har valgt at ignorere de udfordringer reklamer for bl.a. betting giver. I Bakken Bears har vi taget stilling til det.

Bakken Bears siger fra – overfor nationale og internationale bettingreklamer, reklamer for kviklån og reklamer for hård alkohol. Vi siger nej til de indtægter, der tidligere er kommet herfra, men for os er det vigtigere at vi er med til at påvirke især børn og unge i den rigtige retning.