POLAKOVICH UDE PÅ UBESTEMT TID

At en ulykke sjældent kommer alene, blev bevist torsdag aften, da Bakken Bears tabte 84-86 mod Horsens IC efter en kamp, hvor HIC kun sjældent var foran, men det er som bekendt udtrykket på scoringstavlen efter buzzeren, der tæller.

Bakken Bears’ center Jacob Polakovich sluttede en ellers rigtig flot kamp, hvor han scorede 20 point på 12 skud og tog 9 rebounds, på bænken, efter han slog hånden i et sammenstød med en HIC-spiller. Efter en natlig tur på Aarhus Universitetshospital i Skejby var meldingen klar: Polakovich har brækket en knogle i hånden, der røg en tur i gips.

Flere kontrolscanninger i de kommende uger vil vise, hvor lang tid Polakovich er ude, men de kommende opgaver skal klares uden den amerikanske center.

Polakovich’ skade lægger sig oven i bunken af alvorlige skader, som Bearstruppen har været ramt af i denne sæson. Det er blot tre uger siden Skyler Bowlin smed gipsen efter en brækket finger holdt ham ude i otte uger, mens Marcus Vinther er ude for resten af sæsonen.

Næste opgave for Bakken Bears er returkampen i ENBL-turneringens kvartfinale. Bakken Bears vandt med tre overskydende point i Aarhus, men skal tirsdag spille returkamp i Nordengland. Den kamp har tip off kl. 20.30 dansk tid og kan følges på Sport live.

HÅRD RETURKAMP VENTER
17 mar 2025

HÅRD RETURKAMP VENTER

Der venter Bakken Bears en svær returkamp, når bjørnene tirsdag aften gæster Vertu Motors...
POLAKOVICH UDE PÅ UBESTEMT TID
16 mar 2025

POLAKOVICH UDE PÅ UBESTEMT TID

At en ulykke sjældent kommer alene, blev bevist torsdag aften, da Bakken Bears tabte...
BUZZERBEATER NEDERLAG I HORSENS
13 mar 2025

BUZZERBEATER NEDERLAG I HORSENS

Blot to dage efter den flotte Bearssejr mod Newcastle, blev det til et knebent...
INTENS UDEKAMP VENTER MOD HORSENS IC
13 mar 2025

INTENS UDEKAMP VENTER MOD HORSENS IC

Torsdag den 13. marts tager Bears til Horsens for at spille tredje kamp i...
NEWS ARCHIVE