Bakken Bears ude af Champions League-kvalifikationen trods fantastisk comeback

Bakken Bears tog lørdag eftermiddag mod det belgiske storhold Spirou Charleroi i returkampen i Champions League-kvalifikationen. Danskerne rejste hjem fra den første kamp i Belgien med en overraskende sejr på to point til resultatet 59 – 61. Der var derfor lagt op til et sandt drama, da belgierne gæstede Vejlby-Risskov Hallen.

Udeholdet fra Spirou Charleroi viste virkelig klassen i første halvleg af kampen, hvor Bears havde det svært i begge ender af banen. Belgierne gik til pause med en føring på hele 17 point. Det lignede derfor, at det belgiske klassemandskab skulle blive en for stor mundfuld for danskerne. Bakken Bears kom dog helt anderledes ud efter pausen, og holdet formåede til stor begejstring for Vejlby-Risskov Hallen at levere et sensationelt comeback med en føring i slutningen af tredje periode.

Comebacket var dog ikke nok til at få den samlede sejr i hus, og Bears måtte desværre se sig slået til sidst i kampen til trods for et formidabelt comeback. Kampen endte 69 – 74, og Bakken Bears kan derfor forberede sig på at spille FIBA Europe Cup i denne sæson, hvor man træder direkte ind i gruppespillet. Holdet fik igen vist, at man kan spille lige op med de bedste i Europa, og der er derfor stor grund til at være optimistisk for holdets færd i FIBA Europe Cup.

Læs hele referatet her

NEDERLAG EFTER OVERTIME
04 feb 2025

NEDERLAG EFTER OVERTIME

Det blev til et overtimenederlag i den sidste grundspilskamp i ENBL-turneringen, da Basket Brno...
SEJR OVER BMS HERLEV
01 feb 2025

SEJR OVER BMS HERLEV

Det holdt hårdt, men Bakken Bears fik en sejr over BMS Herlev. Bears vandt...
AFSLUTTENDE ENBL-KAMP
29 jan 2025

AFSLUTTENDE ENBL-KAMP

Tirsdag den 4. februar er ENBL tilbage i Sparekassen Danmark Basketball Center, hvor Bakken...
RANDERS CIMBRIA VINDER FØRSTE TITEL
26 jan 2025

RANDERS CIMBRIA VINDER FØRSTE TITEL

Det blev som forventet helt tæt, da Bakken Bears og Randers Cimbria tørnede sammen...
NEWS ARCHIVE