Bliv praktikant hos Bakken Bears

Hos Bakken Bears søger vi altid praktikanter, der kan hjælpe med klubbens hurtigt voksende udvikling og blive en del af fællesskabet. Vi søger blandt andet markedsføringsøkonomer, sport event managers, journalister, multimediedesignere og meget mere. Har du en naturlig interesse for basketball eller anden sport, så vil det naturligvis gøre det lettere at falde til i et miljø, der er meget sportspræget. Dette er dog ikke et krav.

HVORFOR BAKKEN BEARS?

Du får næppe en bedre platform til at udfolde dine evner og talenter end hos Bakken Bears. Du vil blive en del af en professionel sportsorganisation i form af Danmarks bedste og mest eksponerede basketballhold. Der er masser af opmærksomhed omkring Bakken Bears i indland såvel som udland, hvor klubben deltager i internationale turneringer.

Som praktikant får du rig mulighed for at bidrage med idéer og indhold. Du får en betydelig rolle i at markedsføre klubben, hvad enten det er grafisk design eller journalistisk indhold til hjemmesiden. Alle får mulighed for at give sit besyv med, og ALLE bliver hørt.

Så vil du være med til at sætte dit eget fingeraftryk på klubben og komme bag kulissen i Bakken Bears, så send en mail til info@bakkenbears.com

HVAD SIGER TIDLIGERE PRAKTIKANTER?

Mathias Larsen, Journaliststuderende

Jeg læser til cand.mag. i journalistik på Syddansk Universitet, og på 3. semester i efteråret 2021 var jeg ansat som kommunikations-/marketing-/journalistpraktikant i Bakken Bears. Som titlen indikerer, dækkede mine opgaver over en masse forskellige ting inden for kommunikation.

Jeg fik lov til at arbejde ud fra, hvad der var mine kompetencer og fik mulighed for at udfordre mig selv med ting, som jeg ikke kunne i forvejen og/eller længe har villet prøve. Derfor blev jeg udpeget til at være fotograf, instruktør og klipper på en hovedsponsorvideo for Danbolig Aarhus City kun nogle uger inde i mit praktikophold. Derudover har jeg produceret og klippet et hav af andre videoer til vores sociale medier. Jeg har haft fuld adgang til vores hjemmeside og sociale medier, har skrevet pressemeddelelser og kampreferater og har arbejdet en masse med billed- og videoredigering. Jeg var sågar med holdet i Hviderusland som den kommunikationsansvarlige, der stod for at poste en masse SoMe-indhold, da vi skulle spille på udebane mod Tsmoki-Minsk i FIBA Europe Cup. En fantastisk oplevelse!

Bedst af alt for mig har dog været at få rollen som studievært (og, en enkelt gang, kommentator) på Bears TV, som sendes live via Facebook ved hver hjemmekamp. Det har længe været min drøm at blive sportsformidler på tv, og det var så fedt at få prøvet det på en forholdsvis lille scene og få bekræftet, at det er det, jeg gerne vil lave fremadrettet på den store scene.

Du skal altså se frem til en praktikplads, hvor du får en masse ansvar og følelsen af, at du gør en forskel. Du kommer så tæt på spillerne, at de til sidst kan dit navn, og du får mulighed for at lære en masse om, hvordan det ser ud bag scenerne i en dansk sportsorganisation, og du kommer helt under huden på toppen af dansk basketball.

Du skal dog også være forberedt på, at det stadig er en lille organisation i forhold til diverse danske fodbold- og håndboldklubber. Det betyder, at der kommer til at være perioder, hvor du får besked på at lave noget, der overhovedet ikke er studierelevant. Det kan blandt andet være at tage opvasken, at gå ud med skraldet, at være oprydder til netværksmøderne, at sætte LED-bander, bannere og borde op før en kamp, at rydde op efter en kamp mm. De ting kommer ikke til at dominere din tid som praktikant i denne stilling, MEN de kommer til at være der.

Hvis du bare er forberedt på det – hvilket jeg ikke var i lige så høj grad – så kommer du til at have et skønt praktikophold, hvor du både får øget din faglighed og får lært en masse fede mennesker at kende. Det er nemlig en skøn samling af kolleger, du kommer til at have, som tager godt hånd om dig, men samtidig også tager pis på dig og selv kan tages pis på. Det er en meget afslappet atmosfære, hvor frokostpauserne godt kan vare lidt længere en gang imellem, fordi samtalen flyder derudad, hvilket er megafedt.

Og lige til sidst: Jeg boede i Odense, da jeg var i praktik i Bakken Bears. Jeg havde heldigvis (pga. familie) mulighed for overnatning i Aarhus, når jeg skulle arbejde sent eller skulle tidligt på arbejde dagen efter. Men som hovedregel pendlede jeg til og fra hver dag. Jeg vil bare sige, at det er muligt, MEN det trækker også tænder ud at skulle så tidligt afsted om morgenen og være så sent hjemme om aftenen. Jeg anbefaler at finde et sted at bo i nærheden, hvis det er muligt.

HVAD SIGER TIDLIGERE PRAKTIKANTER?

Marette Esko, multimediedesigner.

How was it?
The internship at Bakken Bears was quite challenging at times, but at the same time, it was also a lot of fun and very enjoyable. On the more challenging days, I was driven by my love of sports and basketball and it was still very exciting to see where the team could go next with their season and how my work can be used in a professional sports team.

What did you do?
I mainly created the content fit for different media platforms and offline platforms that Bakken Bears could use. Besides that, I did many different tasks that I would have never thought that I would be able to do as LCD screen animations that ran around the court and many many other interesting things.

What did you learn from it?
The biggest thing that I learned from my internship at Bakken Bears was good time management skills and prioritizing work. That was mainly because since the pace can be quite fast and some things need to be done faster than others in order for everything turn out nicely.

Responsibility etc.
I felt that I had quite a lot of responsibility by the end of my internship, as I was the only person in the office that dealt with graphics and social media management at times. Overall I really enjoyed my time with Bakken Bears and even if the work was time-consuming and difficult at times, at the end of the day I still had a smile on my face and enjoyed every single minute of it.