2017-09-26
Oprettet 26/09 2017Bakken Bears røg ud af kvalifikationsturneringen til Basketball Champions League efter et nederlag på hjemmebane på 83-91 mod de hollandske mestre Donar Groningen. Bakken Bears kom elendigt fra start i begge halvlege – i alt blev de første fem minutter af første og tredje periode tabt med 26 point!!!
Efter at have været bagud 1-15 kom Bears eller godt i gang, anført af Doug Wiggins og DeVaughn Akoon-Purcell. Bjørnene fik reduceret til til 16-23 inden første periode sluttede og i anden periode spillede Bears fremragende. Bears fik udlignet til 23-23 og selvom Donar hurtigt slog et lille hul, fik Bears igen kontakt ved 34-34. Herefter var Bears bedst og Tony Bishop scorede de to sidste point i første halvleg til føring 48-41.
Tredje periode startede også elendigt for hjemmeholdet. Donar startede med et 12-0 run, og herefter halsede bjørnene efter hele kampen. Akoon-Purcell, der havde scoret 23 point i første periode fik bjørnene i gang og i et par omgange var Bears blot bagud med et enkelt point. Donar spillede solidt, men alligevel kom Bears tilbage og fik udlignet sammenlagt, da Akoon-Purcell scorede med 7½ minut igen og Tony Bishop kort efter udligner. Men kendetegnende for anden halvleg var at Bears ikke fik de nødvendige stops i forsvaret og på afgørende momenter smed bolden væk.
Donar gik på et 9-0 run på en flot og svær treer af Sean Cunningham og godt spil af Brandyn Curry. Bears lykkedes næsten med at komme tilbage, da Michel Diouf scorede til 81-84, men Donar spillede klogt og udnyttede bjørnenes manglende struktur i de sidste plays.
Med nederlag er det sikkert, at Bears skal spille FIBA Europe Cup. Den turnering starter 18. oktober – puljerne er først endelig på plads den 4. oktober.