Nationalitet:Britisk/jamaikansk
Født: 17.09.1991
Højde: 206 centimeter
Vægt: 102 kg
Position: Forward
Sponsor: Nybolig Aarhus City, Bruuns Bro
Bears-spiller siden: August 2018
Debut:
Bakken Bears har hentet den jamaikanskfødte englænder Ryan Martin til klubben, og han måler ikke mindre en 206 centimeter og vejer 102 kilo. Den 26-årige forward har senest spillet i den italienske Serie B og i Slovakiet. Han er fysisk stor og stærk og kan skrabe en masse rebounds til sig. Dette kom blandt andet til udtryk, da han i sin college-tid var holdets bedste rebounder med 8,2 i gennemsnit for Tennessee Tech. Han var desuden holdet næstmest scorende spiller med 14,1 point per kamp. Dertil kommer et fornuftigt skud, og han kan også tage bolden til kurven. Ryan Martin kommer til at fungere som en slags skraldemand, og tanken er, at han kommer til at fungere i rotation sammen med Michel Diouf og Ryan Evans på de store positioner.
”Jeg ser virkelig frem til at påbegynde den nye sæson med Bakken Bears. Jeg hørte mange gode ting om klubben fra forskellige kontakter, og så gjorde klubben det fremragende i de internationale turneringer. Det var bestemt afgørende for, at det var en nem beslutning at skrive under med klubben. Jeg håber selvfølgelig, at vi i denne sæson kan tage skridtet videre i Europa, og i Danmark skal vi naturligvis vinde Basketligaen igen. Det er ikke nok for klubben at spille finaler, vi skal også vinde dem. Bakken Bears er i gang med noget specielt, og jeg ser frem til at blive en del af det.”
Tidligere klubber: STB Le Havre, Fos Ouest Provence Basket, BC Prievidza, NPC Rieti.
Bakken Bears præsenterede inden sæsonen 2018/19 en stor profil i form af 29-årige amerikanske Ryan Evans. Den 202 centimeter høje og 99 kilo tunge power forward er en af de bærende kræfter for bjørnene. Amerikaneren kommer fra en fornem baggrund, hvor han har spillet college basketball for Wisconsin Badgers og fortsat holder rekorden for flest kampe med 138 optrædener.
Evans blev hentet til klubben fra Cholet i den bedste franske liga, hvor han snittede 8,1 point per kamp, 4,5 rebounds per kamp og skød 44,8 % fra gulvet. Amerikanske Ryan Evans skuffede bestemt heller ikke efter sin første sæson i Bakken Bears. Den dygtige forward snittede 14,6 point i Basketligaen og 12,8 i FIBA Europe Cup. Evans krydrede desuden sin første sæson i Bakken Bears med den fornemme titel som Basketligaens MVP.
Tidligere klubber:
University of Wisconsin, USA (2009-13)
Sioux Falls Skyforce, USA (2013-14)
Maccabi Raanana, Israel (2014-15)
Antomeromu SE Paks, Ungarn (2015)
Saint-Quentin, Frankrig (2015-16)
Hyeres-Toulon, Frankrig (2016-17)
Cholet, Frankrig (2017-18)
Nationalitet: Amerikaner
Født: 20.06.1996
Højde: 203 centimeter
Vægt: 88 kg
Position: Forward
Sponsor: AART Architects
Bears-spiller siden: August 2018
Debut:
22-årige Hayden Dalton blev hentet til Bakken Bears som den sidst mulige amerikaner, og han har skrevet under på en etårig kontrakt. Den 203 centimer høje forward spillede collegebasketball for University of Wyoming, hvor han blev færdig i sommer. Dalton snittede imponerende 17,3 point og 7,9 rebounds per kamp. Klubben har i Hayden Dalton også hentet en glimrende skytte, eftersom han skød 40 procent bag trepointslinjen.
Forwarden har desuden deltaget i Portsmouth Invitational, som er en turnering for de mest talentfulde collegespillere i USA. Amerikaneren står ydermere noteret for en enkelt kamp i NBA Summer League for Denver Nuggets, hvor han nåede at spille sammen med den tidligere Bakken Bears-stjerne DeVaughn Akoon-Purcell.
Klubbens historie kombineret med anbefalinger fra netop DeVaughn Akoon-Purcell gjorde det til en let beslutning at skifte til Danmark og Bakken Bears, fortæller Hayden Dalton.
”Jeg besluttede at komme til Bakken Bears, fordi jeg spillede med DeVaughn (Akoon-Purcel, red.) i NBA Summer League for Denver Nuggets. Han fortalte mig kun gode ting om klubben. Trænerne er gode, og spillestilen tiltaler mig meget. Jeg kan let falde ind i holdets måde at spille på. Klubben er med sin historie og succes et fremragende eksempel på, at hvis man præsterer godt, så belønner det sig i sidste ende. Det er en respekteret klub, og man kan virkelig kickstarte sin karriere, hvis man præsterer. Jeg vil give alt, hvad jeg har for klubben i denne sæson.”
”Jeg håber at vinde det danske mesterskab med Bakken Bears. Jeg mener også, at vi er favoritter til titlen. Vi skal fortsat være det bedste hold i Danmark. Vi må dog ikke tage tingene for givet, for man kommer aldrig sovende til noget. Vi skal træne hårdt og være disciplinerede. Jeg ville elske at kvalificere os til Champions League. Kvalifikationen begynder som det første, og vi skal derfor ramme vores topniveau allerede fra begyndelsen af sæsonen.”
Nationalitet: USA & Panama
Født: 16.07.1989
Højde: 201 cm
Vægt: 100 kg
Position: Power forward
Spillersponsor: ValueBuilding
Bears spiller siden: September 2017
Debut: 26.09.2017
Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Tony-Bishop
Tony Bishop er ny spiller i Bakken Bears – men ikke i den danske Basketliga. Tony Bishop startede nemlig sin professionelle karriere godt 100 km længere mod nord, i den nordjyske hovedstad, hvor han tørnede ud for Aalborg Vikings. Vikingerne havde en af deres bedste sæsoner nogensinde, da Bishop i 2012/13 sammen med Ryan White dannede en frygtet duo. For Bishop blev tiden i nordjylland efterfulgt af professionelle ophold i Litauen, den amerikanske D-league, Puerto Rico, den tyske Bundesliga, Panama og Japan.
Collegekarrieren blev gennemført hos Texas State University. Bishop sluttede sin collegetid med at blive udvalgt til ”all-conference 2nd team” – altså blandt de bedste ti spillere i Southland Conference.
Tony Bishop er en utrolig arbejdsom power forward, der har rigtig gode reboundevner, og som i karrieren har udviklet et ganske fornuftigt trepointskud. Bishop var således både i Aalborg og i litauiske Nevezis ligaens næstbedste rebounder, men han skød i begge sine to første sæsoner godt under 20% på trepointdistancen.
Tony Bishop har siden 2014 optrådt på Panamas landshold og deltog i sommeren 2017 i Syd- og Mellemamerikas kontinentale mesterskab, der blev afviklet i Argentina, Columbia og Uruguay. Her var Bishop turneringens sjettebedste scorer og 12.-bedste rebounder.
Bonusinfo: Tony Bishop præsterede i august 2017 en double-double (10 point og 10 rebounds) imod det amerikanske landshold. Blandt USA’s profiler er Marshall Plumlee og Darrun Hilliard, der spiller for hhv. Los Angeles Clippers og San Antonio Spurs i NBA.
Tidligere klubber: Texas State University (USA) (2009-11), Aalborg Vikings (2011-12), Nevezis Kedainiai (Litauen) (2012-13), Rio Grande Valley (USA, D-league) (2013-15), San German Puerto Rico) (2015 samt 2016), Eisbahren Bremerhaven (Tyskland) (2015), Correcaminos de Colon (Panama) (2016), Kanazawa Samuraiz (Japan) (2016-17)
Nationalitet: USA
Født: 16.10.1991
Højde: 201
Vægt: 90
Position: Power forward
Spillersponsor: Nybolig Aarhus City
Bears spiller siden: Efteråret 2017
Debut: 18.9.2017
Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Jaye-Crockett
Jaye Crockett er et nyt ansigt i truppen. En spiller som har fået de bedste anbefalinger med fra tidligere trænere, hvoraf flere af dem siger, at de ville ønske, at de kunne få Jaye tilbage i truppen. Han kommer fra en sæson i Schweiz og er en type, som altid giver alt, hvad han har i sig. Han løber konstant og kæmper efter alle løse bolde. En rigtig ”hustler”-type.
Jaye er en ægte holdspiller, som kan rigtig mange atletiske ting, men samtidig også har et solidt skud bag tre’eren og et fint blik for sine medspillere. Selvom Jaye er ny, er det tydeligt at mærke, at han har spillet professionelt i lang tid, og han er hurtigt faldet til i truppen. Han forstår, hvad det vil sige at være en del af et hold og få en hverdag til at fungere i et nyt land.
Jaye er vokset op i byen Clovis i staten New Mexico, og han har to yngre søskende. Han har spillet basketball siden han var fem år gammel.
Han blev uddannet fra Texas Tech University, hvor han også spillede, og var en profil for skolens hold, Texas Tech Red Raiders. Han blev den blot femte spiller i klubbens historie til at score 1000 point, nuppe 600 rebounds, 100 assists og 100 steals i én enkelt sæson!
Han er også en spiller som har været rundt i verden, og har spillet basket i både USA, Italien, Scwheiz og Japan.
Bonusinfo: Da Jaye var yngre, så formåede han at vokse hele 15 cm på én sommer! Derudover er hans favoritspiller tidligere NBA-profil Kevin Garnett.
Tidligere klubber: Texas Tech University (USA) (2009-14), Orsi Derthona (Italien) (2014-15), Shinshu Nagano (Japan) (2015), SAM Basket Massagno (Schweiz) (2016), Unieuro Forli (Italien) (2016), Conad Trapani Italien (2017), Bakken Bears (2017-)
Nationalitet: USA
Født: 26.01.1988
Højde: 185
Vægt: 89
Position: Point Guard
Spillersponsor: Danbolig City
Bears spiller siden: 2017
Debut: 13.9.2017
Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Doug-Wiggins
Doug Wiggins er holdets nye point guard. En spiller som trænerstaben havde forhørt sig om hos forskellige kontakter, og efter at have set en masse video og hørt en masse godt om ham, slog klubben til. Hans kvaliteter som både spilfordeler og spilstyrer er noget, som Bakken kan komme til at nyde rigtig godt af i løbet af sæsonen. En spiller som er 100% professionel, og hurtigt kommer til at falde naturligt ind i de forskellige relationer til de andre spillere og hurtigt kommer til at lære systemerne. Derudover er han udstyret med en god portion humor og et smil på læben.
Doug er vokset op i East Hartford Connecticut på USA’s østkyst. Han har spillet basketball hele sit liv, og har masser af erfaring fra mange år rundt om i Europa. Når han skal kigge efter inspiration er det favoritten og den nye Houston point guard Chris Paul der kigges på, mens Doug også godt kan lide at se Kyrie Irving spille. Ved siden af basket har Doug gang i sit eget firma, hvor han arrangerer diverse basket camps om sommeren, mens han også kører personlige træningspas. Derudover går tiden med at spille computer, høre musik og være sammen med venner og familie.
Bonusinfo:
Doug er vokset op med en frygt for hunde, men for fire år siden flyttede han sammen med en kammerat, som havde to pitbulls. Siden da har Doug elsket hunde, og har selv købt en chihuahua.
Tidligere klubber:
Vitoria Guimaraes (Portugal) (2014-15), Vilpas Vikings (Finland) (2015-16), St. Chamond (Frankrig) (2016), Start Lublin (Polen) (2016-17)
Morten Sahlertz er født og opvokset i Lystrup i udkanten af Aarhus. Den 198 centimeter høje forward begyndte at spille basketball allerede som seksårig. Ungdomsårene i basket blev tilbragt i Lystrup og Skovbakken, inden han debuterede for Bakken Bears i 2006. Sahlertz skiftede i 2010 til Horsens IC og tog den efterfølgende sæson til udlandet i et ophold hos Tromsø Storm i Norge. I 2012 vendte danskeren hjem til Aarhus og Bakken Bears, som han har repræsenteret lige siden.
Anfører Morten Sahlertz er med årene blevet en kulturbærer i Bakken Bears. Hans force ligger i trepointskuddet, men han er ikke så meget for at tale om sig selv som individualist. Højtråbende og selvhøjtidelig er ikke noget, man forbinder med Sahlertz. Han er en fremragende holdspiller, som leverer det, han skal. Denne ydmyghed mærker man også tydeligt, når man adspørger ham om egne evner og personlige ambitioner:
Tidligere klubber:
Bakken Bears (2006-2010)
Horsens IC (2010-2011)
Tromsø Storm, Norge (2011-2012)
Thomas Lærke er en af dansk basketballs bedste spillere og blandt de største profiler for Bakken Bears. Den århusianske københavner er en atletisk og alsidig spiller, der kan spille både shooting guard og small forward. Thomas Lærkes evne til at score point og talent har gjort ham til en rigtig publikumsfavorit blandt fansene til hjemmekampene i Vejlby-Risskov Hallen gennem adskillige sæsoner.
Netop hans talent bragte ham tilbage i 2017 på et udlandseventyr i den finske liga hos BC Nokia. Opholdet sluttede dog før tid, og han besluttede i samråd med Bakken Bears at vende hjem til Aarhus.
Tidligere klubber:
Falcon (2007-2008)
Gainesville High School, USA (2008-2009)
Findlay Prep High School, USA (2009-2010)
CB Lobe Huesca, Spanien (2010-2011)
Pas Pielagos, Spanien (2011)
Opentach Basquet, Spanien (2011-2012)
Aurteneche Maquinaria Araberri, Spanien (2012)
Opentach Basquet, Spanien (2012-2013)
Bakken Bears (2013-2022)
BC Nokia, Finland (2017)
Nationalitet: Dansk
Født: 27.01.1980
Højde: 205
Vægt: 105
Position: Power Forward
Spillersponsor: Handelsbanken
Bears spiller siden: 2011
Debut: 22.09.2002 imod Horsens IC
Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Nicolai-Iversen
Kaptajn Iversen. Holdets nestor. En rutineret ræv, som gennem sin karriere har prøvet lidt af hvert, og virkelig ved, hvad der kræves for at være med på højeste niveau. Selvom han er ved at være oppe i alderen, arbejder han stadigvæk, som var han en ung knægt. Han er typen, der elsker det hårde arbejde. En rigtig klog spiller der som power forward har en rigtig fin balance mellem at skulle ligge og slås rigtig tæt på kurven, men samtidig skal finde hullerne, så kan få sendt sine skud afsted og spredt gulvet en gang i mellem.
I omklædningsrummet er han helt klart en af dem, som de unge kan, og skal læne sig op af, fordi han har prøvet det hele. Han ved, hvor meget træning der kræves, og hvilken indstilling man skal have for, at det hele skal lykkes. Han har indsamlet meget erfaring både som spiller og med Bakken Bears som hold, og han deler gladeligt ud af den erfaring. Han har, som flere af Bears-spillerne, også spillet mange år rundt om i Europa, hvor han blandt andet har været forbi Tyskland, Italien og Spanien og spillet collegebasket i USA.
Nicolai er en meget vigtig personlighed både på og udenfor banen, hvilket også gør, at det er ham, som “bærer anførerbindet.”
Nicolai er født og opvokset i Egå nord for Aarhus og har spillet basketball i 27 år.
Bonusinfo: Nicolais favoritspiller er Jesper Roest Pedersen som, ifølge Nicolai selv, er Danmarks bedste center på 192 cm, og derudover kendt for sit Kiss of death-trap forsvar og sin civile karriere. Og så kan vi anbefale, at hvis du en dag sidder og skal spille Trivial Pursuit, er det en god idé at være holdkammerat med Nicolai, da han ”ved utrolig lidt om ufattelig meget”.
Tidligere klubber: HEI (-2000), Aabyhøj (2000-2001), San Jose City College, USA (2001-2002), Tübingen, Tyskland (2003-2004), Aracena, Spanien (2004), Pepinster, Belgien (2004), Heidelberg, Tyskland (2005), Dombovar, Ungarn (2005-2006), BC Boncourt, Schweiz (2006-2007), Bakken Bears (2007-2008), Aget Imola, Italien (2008-2009), Svendborg Rabbits (2009-2011), Bakken Bears (2011-)
Nationalitet: Dansk
Født: 13.11.1997
Højde: 182
Vægt: 75
Position: Point Guard
Debut: 21.01.2017
Marius er en utrolig dygtig spilstyrer og boldfordeler, som har et rigtig godt touch på bolden og samtidig er hurtig. En ung fyr som de sidste par år har udviklet sig virkelig meget, og taget store skridt, hvor han er blevet markant bedre til at tage de rigtige beslutninger. Han er meget fokuseret og viljestærk. Selvom det ikke altid er det nemmeste i verden at være blandt de mindste, når man spiller basket, bliver Marius ikke slået ud, men knokler bare på. Og det er blandt andet noget der viser sig hver eneste sæson, når spillerne bliver testet. Her ligger Marius altid højt, når det gælder om at løbe. Han kommer oprindeligt fra en anden af Bakken Bears’ samarbejdsklubber BMI, og klubben er meget stolt af, at endnu et samarbejde har båret frugt og resulteret i en talentfuld spiller.
Marius er vokset op i den lille by Beder, syd for Aarhus. Han har spillet basket siden han var fem år gammel, hvor han startede karrieren hos BMI Bloodhounds.
Tidligere klubber:
BMI Bloodhounds, Bears Academy og Bakken Bears
Nationalitet: Dansk
Født: 03.05.1994
Højde: 182
Vægt: 83
Position: Guard
Spillersponsor: Hoei Danmark
Bears spiller siden: 2012
Debut: 23.09 2012 imod Hørsholm 79’ers
Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Kristoffer-Løwenstein
Kristoffer Løwenstein er et produkt af Skovbakkens ungdomsafdelingen, og var som U18-spiller en del af EBAA-projektet, som samler de bedste lokale spillere. Udover en sæson i Hjemly i starten af karrieren, har han altid spillet i Aarhus, og er derfor en af dem, som har været i klubben længst tid.
Han er en rigtig slider, som arbejder benhårdt og giver den fuld gas til træning. Han har fuldt fokus på holdet, og er altid til rådighed. Han er en spiller som kan lidt af det hele, men hans store force er helt klart hans trænings- og arbejdsiver. Ved siden af basket, læser Kristoffer til maskiningeniør på Aarhus Universitet. Og så er det ikke for sjov, at han går som holdets computergeni. Kristoffer har udviklet et program, som kan registrere folks træningsintensitet, deres fysiske formåen og hvor trætte de er. Et program som trænerne flittigt bruger i den fysiske del af træningen, og når spillerne skal testes i sæsonopstarten. Faktisk er flere af de danske håndboldklubber også begyndt at bruge programmet. Så her er en mand, som har skruet hovedet rigtigt på, og kan spille en god gang basket.
Kristoffer er vokset op i Risskov, hvor han har boet hele sin barndom. Han har spillet basket siden han var seks år gammel, hvor han udfoldede talentet i familiens baghave. Indtil han var 14 år dyrkede han også fodbold og golf, men en dag besluttede han, at det skulle være basketball og trænede hårdt hver dag. En spiller han ser op til er Barcelonas Brad Oleson, mens han holder med det San Antonio Spurs i NBA. Hos Spurs er holdet vigtigere end individet, hvilket går godt i spænd med Løwensteins personlighed.
Bonusinfo: Kristoffer har formået at se både Lebron James og Kobe Bryant spille på tre dage – og hvilke kampe! Lebron lavede 54 point, imens Kobe scorede hele 61!
Tidligere klubber: Hjemly (2010-2011), EBAA (2011-12), Bakken Bears (2012-)
Nationalitet: USA
Født: 15.07.1989
Højde: 211
Vægt: 115
Position: Center
Spillersponsor: Nybolig Aarhus City
Bears spiller siden: 2015
Debut: 05.10.2015 imod Stevnsgade
Aktuel statistik: http://www.basketligaen.dk/Keane-Thomann
Keane Thomann er Bakken Bears’ stærke center, som efterhånden er ligeså dansk, som han er amerikansk. Til den kommende sæson vil Keane, til trods for sit Amerikanske pas, nemlig tælle som dansker ifølge reglerne for trup registrering.
Keane er stor og stærk, men ved første øjekast ligner han mere en landmand end en basketball spiller. Det er dog synsbedrag, for keane er enhver træners drøm. Han gør altid, hvad der er bedst for holdet og forsøger derfor altid at bidrage der, hvor han kan. Samtidig med det, er han en rigtig dygtig basketballspiller, som trods sin størrelse har et rigtig godt touch på bolden og så er han god med både højre og venstre hånd.
Keane startede sin karriere i Danmark hos Horsens IC, hvor han hurtigt udviklede sig til en profil på centerpositionen i Basketligaen, mens han også har været forbi BMI Bloodhounds, inden han endte hos Bakken Bears.
Den ’danske’ amerikaner er vokset op i Olney Illinois, en lille by i det sydlige Illinois, hvor han boede på en farm. Han kommer fra en rigtig basketfamilie, og har siden han kunne huske været med til sine storebrødres kampe, og så har han altid haft en basketbold mellem hænderne. Når der for en sjælden gangs skyld ikke står basket på programmet, fylder Keane sin fritid med at spille disc golf, som er en slags golf, men i stedet for en bold, skal man forsøge at ramme en kurv med en slags frisbee. Hans favoritspiller er den amerikanske centerlegende Shaquille O’Neal, mens Keanes favorithold er Indiana Pacers.
Bonusinfo: Som nævnt kommer Keane fra en basketfamilie, og derfor hænger det måske meget godt sammen, at den laveste i hans nærmeste familie er 193 cm høj!
Tidligere klubber: East Richard High School (2006-2008), Missouri State Southern University (2008-2012), Horsens IC (2012-2014), BMI (2014-2015), Bakken Bears (2015-)