Basketballregler for nybegyndere
I det følgende drejer det sig om en sammenfatning, som kun er beregnet til en hurtig gennemlæsning, det giver på ingen måde et fuldstændigt billede. Denne gennemgang er lavet med henblik på seniorreglerne, dvs. juniorspillere og ældre. Alle referencer er skrevet i “hankøn”, dette er ikke ment som diskriminerende, men gjort af praktiske årsager.
SPILLETS DELTAGERE
SPILLERNE
Hvert hold består af højst 12 spillere, som alle skal være klædt i ens farver og ens spilletøj. Spillernes trøjer skal på både for- og bagside besidde et synligt nummer (4-15), Shortsenes farve behøves ikke at være den samme som trøjen. Når spillet er i gang, skal der være 5 spillere på banen, de øvrige er udskiftningsspillere. En udskiftningsspiller bliver spiller, når han af en dommer vinkes ind på banen.
ANFØREREN
Hvert hold har i protokollen markeret hvem der er anfører, anføreren repræsenterer sit hold på banen. Det er kun ham der må henvende sig til dommerne (på en høflig måde), vedrørende regelspørgsmål eller vigtige informationer. Når anføreren forlader banen (f.eks. udskiftning) skal han fortælle dommeren hvem der erstatter ham.
UDSKIFTNINGSLEDEREN
Udskiftningslederen vejleder holdet under kampen. Senest 20 minutter inden kampstart meddeler han protokolføreren, navnene og numrene på sine spillere. Senest 10 minutter inden kampstart, markerer han (i protokollen) de 5 spillere som skal starte kampen.
Udskiftningslederen eller den assisterende udskiftningsleder, er under kampen de eneste repræsentanter for et hold, som må komme i forbindelse med dommerbordet. De kan få svar på spørgsmål til dommerbordet omkring stilling, spilletid, antal fejl og kan bede om en time-out. Under kampen må kun udskiftningslederen eller den assisterende udskiftningsleder stå op. Er udskiftningslederen eller den assisterende forhindret i at fortsætte kampen, kan anføreren overtage deres pligter.
DOMMERNE
Der er kun én 1.dommer og én 2.dommer, som leder kampen i overensstemmelse med reglerne, i samarbejde med dommerbordet. 1.dommeren afgør alle spilleorganisatoriske spørgsmål og regeltvister der ikke er behandlet særskilt i reglerne. Dommerne afbryder kampen, hver gang der sker en regelovertrædelse, ved at fløjte og viser deres beslutning med de tilsvarende håndsignaler.
Ved indspil fra side- eller baglinie overrækker dommerne bolden, til den som skal foretage indkastet(undtagelse : ved scoring under spil).
DOMMERBORDET
Det består af en protokolfører, tidtager og en 24-sekundstidtager.
Protokolføreren noterer holdenes opnåede point og straffekast. For den enkelte spiller noterer han tekniske og personlige fejl, samt markerer ved hver fejl også en holdfejl. Efter den 4.holdfejl skal dette markeres tydeligt med en rød anmærkning(kegle/flag). Udover dette noterer han time-outs og han skal, via dommerne, meddele udskiftningslederen når denne har taget sin 2.timeout i 4.periode.
Tidtageren styrer tiden, i Danmark 10 minutter per periode. Ved hvert eneste fløjt fra dommerne, stopper han tiden, indtil bolden igen er i spil på banen. Desuden styrer han tiden i den 1 minut lange timeout. I slutningen af hver periode standses spillet v.h.a. et højt signal.
24-sekundstidtageren styrer 24-sekundsuret jf. reglerne. Signalet standser kampen og uret.
SPILLEREGLER
SPILLETIDEN
Under DBBF (Danmarks Basketball forbund) spilles der i 4 perioder på hver 10 minutter, der spilles med en pause på 2 minutter mellem 1. og 2., samt 3. og 4. periode. Halvlegspausen er i divisionskampe (2. division og højere) 15 minutter.
Skulle en kamp stå uafgjort når 4.periode slutter, spilles der 5 minutter forlængelse indtil der er fundet en vinder. Mellem forlængelserne er der 2 minutters pause.
SPILSTART
Spillet starter i 1. periode med et dommerkast, mellem 2 valgfrie spillere i midtercirklen. Skulle et af holdene ikke have 5 spillere kampklar, senest 15 minutter efter kampstart, har holdet tabt kampen.
SCORINGERNES VÆRDI
En scoring fra banen tæller 2 point, en scoring bag 3-pointslinien(halvcirkel med 6,25 m i radius fra ringen) tæller 3 point. Et scoret straffekast tæller 1 point.
KAMPAFSLUTNING
Kampen slutter, når tidtagerens slutsignal lyder i 4.periode. Skulle dommerne fløjte en fejl umiddelbart inden eller samtidigt med slutsignalet, skal evt. straffekast afvikles og tælle med i resultatet. En scoring i slutfasen vil tælle, såfremt bolden er i luften når slutsignalet lyder.
TIDTAGER-FORSKRIFTER
KAMPURETS BETJENING
I basketball bliver tiden, i modsætning til fodbold, ført effektivt, dvs. at den stoppes ved alle afbrydelser. Tidtageren starter kampuret :
· Når bolden efter indkast, rører en spiller på banen.
· Når bolden efter et brændt straffekast, forbliver i spil og røres af en spiller.
TIDTAGEREN STOPPER KAMPURET :
· Når tiden for en periode er udløbet.
· Når en dommer fløjter.
· Når 24-sekunds signalet lyder.
· Når en udskiftningsleder tager en time-out.
TIME-OUT´EN
En time-out er en afbrydelse af spillet for udskiftningslederne og holdene, hvor de kan få råd eller lægge en anden taktik. Hvert hold har 2 time-out til rådighed i første halvleg (de første to perioder) og 3 i anden halvleg. Derudover en pr. ekstraperiode.
Udskiftningslederen skal henvende sig til protokolføreren, som igen meddeler det til dommerne, som ved næste død-bold situation afbryder kampen.
Dommerne kan også tage time-outs, de kan tage lige så mange og hvornår de vil, f.eks. for at få tørret gulvet, pga. en skadet spiller eller lign.
SPILLEREGLER
UDSKIFTNINGER
En udskiftning kan kun ske når bolden er død og udskiftningsspilleren rettidigt har henvendt sig til dommerbordet, samt når dommerbordet har givet signalet til udskiftning. Ved regelovertrædelser såsom udbolde, skridt, dobbeltdribling og lign. må kun det hold, der har boldbesiddelse, skifte ud. Sker dette, må modstanderholdet også skifte ud. Ved fejl og time-outs må begge hold altid skifte ud.
HVORLEDES BOLDEN SPILLES
Bolden må kun spilles med hænderne. Det er forbudt, at løbe med bolden, at sparke til den(med nogen del af benet) eller at slå til den med knyttet næve. Tilfældig og uforsætlig berøring af bolden med benet er tilladt.
UDEBOLDE
En spiller er ude, når en hvilken som helst kropsdel rører side-/baglinierne eller gulvet, en genstand eller en person udenfor banen.
BOLDEN ER UDE:
· Når den rører side-/baglinierne, gulvet eller en genstand udenfor banen.
· Når den rører en spiller eller anden person der er ude.
· Når den rører loftet, væggen, kurveophænget eller bagsiden af pladen.
Efter en udebold får det hold der ikke rørte bolden sidst, inden den røg ud, indkast.
BEVÆGELSE MED BOLDEN
En spiller der er i boldbesiddelse må bevæge sig, samtidig med at han dribler. Han må også tippe, trille eller rulle bolden for at komme fremad.
SPILLEREN MÅ VED DRIBLINGER,
· Skifte drible-hånd.
· Tage så mange skridt som han ønsker, mens bolden ikke er i berøring med hånden.
DET ER IKKE TILLADT,
· Ved starten af en dribling, at løfte standfoden, før bolden har forladt hånden(skridt).
· I begyndelsen eller under en dribling at “skovle” bolden fremad(ført bold).
· Under en dribling at tage bolden op i 2 hænder eller at røre den med begge hænder samtidigt(dobbeltdribling).
· Efter at en dribling er afsluttet, at starte en ny dribling (dobbeltdribling).
Forseelsen straffes med indkast til modstanderne.
Når en spiller ikke dribler bolden, er hans bevægelsesfrihed indskrænket af skridtreglen. Han må så længe han holder bolden, kun foretage 2 fodkontakter (special-regler ved jump-stop), derefter skal han aflevere eller afslutte.
TIDSREGLER
3-SEKUNDSREGLEN
Ingen af de spillere fra det boldkontrollerende hold, må opholde sig mere end 3 efterfølgende sekunder i 3-sekundsfeltet (området fra baglinien til straffekastlinien). Reglen træder ud af kraft så snart en spiller forsøger at afslutte, når bolden er død eller når intet hold har boldkontrol.
5-SEKUNDSREGLEN
Hvis en spiller er tæt opdækket skal han drible, aflevere eller kaste indenfor 5 sek. Straffekastskytten har 5 sek. til at afslutte, efter at bolden står til rådighed.
Ved indkast har man 5 sek. til at aflevere til en medspiller, efter at bolden står til rådighed.
8-SEKUNDSREGLEN
Når et hold har boldkontrol på bagerste banehalvdel (i.f.t. spilretningen), skal det inden 8 sek. få bolden over midterlinien.
TILBAGESPIL
Kontrollerer et hold bolden på forreste banehalvdel, må bolden ikke længere spilles tilbage over midterlinien. Den boldbesiddende spiller må heller ikke røre den bagerste halvdel eller midterlinien, med nogen kropsdel.
24-SEKUNDSREGLEN
Kommer et hold i boldbesiddelse, så skal det indenfor 24-sek, have afslutte sit angreb. Det betyder at de skal som min. have afsluttet på modstandernes kurv og have ramt ringen inden. Er bolden i luften mens 24-sekunds signalet lyder, tæller scoringen hvis bolden går i kurven, går den ikke i kurven, er det en forseelse.
Ovenover nævnte tidsregler, samt tilbagespil straffes alle med indkast til modstanderholdet.
REGELOVERTRÆDELSER OG STRAF
I basketball adskiller forseelser og fejl sig meget tydeligt. Forseelser straffes altid med tab af boldbesiddelse.
En fejl til gengæld er en regelovertrædelse, som er en fysisk kontakt med en modstander (personlig fejl) eller en usportslig opførsel uden fysisk kontakt(teknisk fejl). Fejlene straffes alt efter situationen, med tab af boldbesiddelse, dommerkast eller straffekast.
INDKASTET
Ethvert indkast skal tages udenfor banen, nærmest det sted hvor bolden røg ud af banen, hvor der skete en forseelse eller en fejl. Man har 5 sekunder om at foretage indkastet også når der er indspil efter en scoring. Ved indkastet må man maks. tage 1 skridt til siden, dog må man ved indspil efter scoring gerne bevæge sig på/bag baglinien.
En overtrædelse er en forseelse og straffes med boldtab.
STRAFFEKASTET
Straffekastet er et uhindret kast på kurven, grundet en fejl. Straffekastskytten må dog ikke krydse eller røre straffekastlinien, før bolden har rørt ringen. Straffen for overtrædelser ved straffekast er meget forskellig, men man kan dog tale om 3 grundsituationer :
1. Straffekastskytten overtræder reglerne, f.eks. overtræder han straffekastlinien for tidligt. I dette tilfælde kan der ikke tilkendes point og modstanderne tildeles bolden.
2. Ringen eller kurven berøres, mens bolden befinder sig på ringen. Hvis det er en medspiller til straffekasteren, kan der ikke tilkendes point og modstanderne tildeles bolden. Er det omvendt en modstander til straffekasteren, så vil scoringen tælle.
3. Medspillere eller modstandere til straffekastskytten begår en regelovertrædelse, ved at de overtræder eller chikanerer straffekasteren. Ved regelovertrædelser af en med-/modspiller og scoringen lykkedes, så ignorerer man forseelsen, bolden spilles ind på/bag baglinien som normalt. Mislykkedes straffekastet og regelovertrædelsen skyldes en medspiller, til straffekastskytten, tilkendes det forsvarende hold bolden. Mislykkedes straffekastet og regelovertrædelsen skyldes en modstander til straffekastskytten, tilkendes et nyt straffekast.
OPFØRSELSREGLER
DEN TEKNISKE FEJL
En teknisk fejl er en regelovertrædelse af usportslig karakter uden fysisk kontakt, begået af en spiller, udskiftningsspiller, udskiftningsleder, assisterende udskiftningsleder eller holdledsager.
f.eks.
· Respektløs at tiltale eller skælde dommeren, dommerbordet eller modstandere ud.
· Provokerende gestikulationer.
· Ikke at rette sig efter dommerens anvisninger eller kendelser.
En teknisk fejl, begået af en spiller på banen, tildeles spilleren som en personlig fejl og modstanderne tildeles 1 straffekast + boldbesiddelse ved midten.
En teknisk fejl tildelt en udskiftningsleder, assisterende udskiftningsleder, udskiftningsspiller eller holdledsager, tildeles udskiftningslederen der har ansvaret for sin “bænk”. Udskiftningslederen kan få dem personligt(C-teknisk) eller bænken kan få dem(B-teknisk), udskiftningslederen udvises af hallen hvis han får sin 2.personlige eller sammenlagt 3.tekniske fejl. Straffen er 2 straffekast til modstanderne + boldbesiddelse ved midterlinien.
DEN PERSONLIGE FEJL
En personlig fejl er en regelovertrædelse af en spiller, der har forårsaget en fysisk kontakt med en eller flere modstandere, der har haft indflydelse på spillet. I reglerne fremhæves disse fejl nærmere som :
· Blokering med kroppen, fasthold, spærre og skubbe.
· Forhindre en modstanders fremdrift vha. udstrakte arme, skuldre, hofter eller knæ.
· Bøje kroppen i en anden end normal oprejst stilling.
· Ulovlig brug af hænder, handchecking samt andet unødvendigt hårdt spil.
TILFÆLDIG KROPSKONTAKT
Det kan ikke undgås at der sker tilfældige kropskontakter på banen, derfor bliver der ikke fløjtet fejl, hver gang 2 modstandere rører hinanden! Indenfor de seneste par år, har princippet omkring fordel/ulempe vundet meget indpas i spillet.
FORSVARSFEJL
Forsvarsfejl optræder naturligvis oftere end angrebsfejl, da det er sværere at forhindre en modstander(lovligt) i at score end omvendt. Mange situationer er meget tydelige, f.eks. hvis en forsvarer holder, omklamrer, skubber eller endda begår et ben-/hoftespænd. Det er også en forsvarsfejl når forsvareren forsøger at forhindre driblinger, afleveringer eller kast mod kurven og derved rammer armen eller andre kropsdele på modstanderen. Dette er alt sammen en personlig fejl og noteres af protokolføreren.
ANGREBSFEJL
Angrebsfejl er sjældent så nemme at fastslå som forsvarsfejl. Til de tydelige angrebsfejl hører en fejl, hvor angrebsspilleren kommer løbende eller springende ind i en stående forsvarspiller, der rettidigt har opnået positionen. F.eks. ved rebounds eller kast mod kurven, hvor angrebsspilleren ikke er sprunget lodret op. Alle former for fasthold, skub, spærring og lignende, straffes på samme måde som hos forsvarsspilleren, de forekommer dog meget sjældnere.
STRAF
Alle personlige fejl bliver tilskrevet den enkelte spiller. Ved den 5. (personlig eller tekniske) fejl, skal spilleren skiftes ud og må ikke komme på banen mere i den kamp.
Foregår en fejl på en spiller der ikke er i scoringsforsøg, fortsættes spillet ved nærmeste side-/baglinie.
Foregår en fejl på en spiller der er i scoringsforsøg, får denne spiller, alt efter situationen, op til 3 straffekast. Som scoringsforsøg tæller alle kast eller tip i retning mod kurven og det starter når armen/-e påbegynder deres opadgående bevægelse. Scoringsforsøget afsluttes når bolden har forladt skyttens hånd, ved et hopskud dog først når begge fødder er landet på gulvet igen.
Lykkedes afslutningen, trods fejlen, så tæller scoringen og skytten tilkendes et bonusstraffekast. Mislykkedes afslutningen, tilkendes skytten hhv. 2 eller 3 straffekast, alt efter hvorhenne forsøget blev fortaget fra.